Mad
9. januar 2013Råmarineret laks med vintersalat
Opskrift: Laksen er råmarineret i citrus og fyldt med sunde og gode C-vitaminer - prøv den til frokost eller aftensmad når forkølelse skal holdes væk
Af: Louise Dandanell Ørsted
foto: Bjørn Jakobsen
Citrus-råmarineret laks med vintersalat (Tid: ca. 30 min.)
Ingredienser
(4 pers.)
250 g frisk laks
2 lime, gerne øko eller usprøjtede
1 spsk
frisk ingefær
Salt, peber
4 forårsløg
150 g blandet salat, gerne med frisée, radicchio og spinat
Dressing:
2 spsk soja
1 spsk olie
1 tsk honning
1 fed hvidløg
Fremgangsmåde
Skær fisken ud i tynde strimler eller skiver og læg dem på et fad. Riv limeskallen og pres frugten. Hæld saften over fisken og fordel limeskal og ingefær ovenpå. Krydr med salt og peber. Skær
forårsløg i tynde skiver og drys over.
Rens salaterne og pluk dem i mindre stykker. Pynt evt. laksen med lidt salat. Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber. Vend salaten i dressingen og servér straks.