Mad
24. september 2015Pasta med svampesauce
En simpel pastaret som smager himmelsk af svampe
Af: Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Opskriften er til 4 personer
Tid: 20 min.
Ingredienser:
400 g champignoner
2 porrer
350 g pasta
3 spsk olivenolie
100 g pikantost
2 dl grøntsagsbouillon
1½ dl fløde
Salt, peber
Evt. pølser og persille
Fremgangsmåde:
Rens champignonerne og skær dem i kvarte.
Rens porrerne og skær dem i skiver.
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Rist champignoner og porrer i olie på en pande i ca. 5 min. og hæld det i en skål.
Smelt flødeosten på panden og tilsæt bouillon og fløde.
Kog ind til en sauce og smag til med salt og peber.
Tilsæt ristede champignoner, porrer og pasta.
Varm op og server.