Pasta med mozzarella, kapers og tomater

Foto: Stine Christiansen/Skovdal & Skovdal fotografi
Enkel og skøn pastaret. Og hurtigere end du kan nå at sige: "Takeaway ...".
250 g frisk pasta
salt
3 fed hvidløg i tynde skiver
olivenolie
50 g kapers
300 g små tomater i halve
125 g bøffelmozzarella
100 g rucola
salt og peber
lidt revet parmesan
Kog pastaen al dente i saltet vand. Dræn vandet fra, men gem lidt. Sautér hvidløget i olie på en varm pande. Tilsæt kapers og derefter den kogte pasta og tomaterne. Tilsæt en smule af kogevandet (½-1 dl), og lad det hele akkurat koge op. Bryd mozzarellaen i stykker, og vend den i den varme ret. Smag til med salt og peber. Tag panden af varmen, og vend det hele med rucola.
Top med parmesan, og servér straks.
Opskriften er til 2 personer
OBS: Husk at fryse fisk til fredag!
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER



