Mad
28. oktober 2009Orientalsk rejecocktail
I stedet for den klassiske Thousand Island dressing laver jeg en orientalsk dressing til rejecocktailen med de store tigerrejer. Resultatet er en frisk og mere spændende rejecocktail.
Af: Lone Kjær
TID: ca. 20 min. Til 4 personer
½ lille kinakål eller iceberg
1 bundt forårsløg
1 agurk
2 avocadoer
Saft af 1 citron
300 g tigerrejer
Dressing:
2 spsk risvinseddike
1 spsk sojasauce
2 tsk sukker
1 tsk frisk revet ingefær
Tilbehør:
200 g groft brød
1. Snit kålen fint. Snit forårsløg. Flæk agurken på langs, fjern kernerne og skær agurken i skiver.
2. Halver avocadoerne, dryp citronsaft over og skær avocadoer i tern.
3. Kom rejerne i en gryde med kogende vand i 1 min. til de ændrer farve. Afdryp og afkøl rejerne.
4. Pisk ingredienserne til dressingen sammen.
5. Fordel kinakål, forårsløg, agurk, avocado og rejer i fire glas. Hæld dressingen over, og server med groft brød.
Energi pr. person 340 kcal.
Fordelt på: protein 24%, kulhydrat 51%, fedt 25%