
Lynstegt oksekød med champignoner og østerssauce

Foto: Anders Schønnemann
Husk IKKE at salte dine ris, når du koger dem, så forkorter du kogetiden - selve wokretten er nemlig super hurtig at lave.
250 g champignoner i skiver
lidt olie til stegning
300 g oksekød i strimler
3 fed hvidløg
1 spsk. hakket ingefær
1-2 tsk. sukker
1 dl østerssauce
evt. ½-1 dl vand
1 bundt forårsløg, snittet
TILBEHØR:
kogte, grove ris
Rist champignonerne gyldne i olie i en varm wok eller på en pande. Tag dem op; varm wokken helt op igen, og steg kødet, evt. i lidt frisk olie. Kom hvidløg og ingefær i wokken, og lad det stege med i ca. ½ minut. Tilsæt sukker og derefter østerssauce, og lad det hele simre i 1 minuts tid. Kom champignonerne på og evt. lidt vand. Tag wokken af varmen. Vend forårsløgene i, og smag til. Servér straks med kogte ris til.
Opskriften er til 2 personer.
TIP: Retten kan laves både med oksekød, kylling, svin og fast tofu
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER



