Mad
21. september 2015Kyllingesalat på 15 minutter
En nem og let forret med kylling
Af: Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Opskriften er til 4 personer
Tid: 15 min.
Ingredienser:
600 g kyllingeinderfileter
1 dl mayonnaise
½ dl creme fraiche
½ spsk sennep
1-2 spsk frisk timian
1 æble
2 spsk kapers
8 cornichoner
Evt. brød og bacon
Fremgangsmåde:
Brun inderfileterne på en pande i lidt olivenolie.
Tilsæt 1½-2 dl vand på og lad inderfileterne simre i vandet i et par min. på hver side.
Tag fileterne af panden og lad dem afkøle på en tallerken.
Rør mayonnaise med creme fraiche, sennep, hakket timian, små æblestængler og hakkede kapers og cornichoner.
Smag til med salt og peber og vend kyllingerne i dressingen.
Server evt. med ristet brød og stegt bacon.