Mad
1. december 2014Julekonfekt: Julens bedste nøddekaramel
En af julens klassikere er den sprøde nøddekaramel. Den søde brændte smag af karamel blander sig med de milde nødder - perfekt julekonfekt til den søde juletid.
Af: Redaktionen
Julekonfekt - Nøddekaramel
Byd dine kære på skøn julekonfekt uden at slide i køkkenet. Nøddekaramellen er let at lave og fyldt med sunde nødder.
Til 12 stk.
Det skal du bruge til nøddekaramel
2 dl fløde
2 dl sirup
160 g rørsukker
50 g paranødder
50 g cashewnødder
200 g mælkechokolade
Madtermometer
Prøv også en anden skøn slags julekonfekt: Nøddekugler med nougat
Sådan laver du nøddekaramel
Kog fløde, sirup og rørsukker under låg til sukkeret er smeltet, og massen er 125 grader varm (brug madtermometer).
Tag af varmen, tilsæt lethakkede nødder, og hæld den varme karamel i en stor form, ca. 15 x 30 cm, eller evt. i en rund springform, foret med bagepapir.
Afkøl, og skær karamellen i mundrette stykker.
Smelt chokoladen over vandbad og pensl et tyndt lag på hvert stykke.
Afkøl på bagepapir.
Bon appetit!