Mad
9. december 2009

Julebag med succes

Hjemmebagte kager til eftermiddagsteen – eller kager i det hele taget – er ikke en hverdagsforeteelse for mig. Men julemåneden er en lang og dejlig undtagelse. Jeg elsker julebagværk og synes, at julebagning er en fin gammel tradition, som det er værd at holde fast i. Her følger nogle tips, så julebagen også lykkes for dig.
Af: af Nanna Simonsen
https://imgix.femina.dk/media/d0c2852f465048bcbd79d9d03b098fab.jpg

Foto: Bjørn Jakobsen

1. Brug kun de bedste råvarer, så står indholdet mål med anstrengelserne. Husk bl.a., at de citrusfrugter, der rives, skal være fri for overfladebehandling.

2. Småkagedej skal kun samles, ikke æltes.

Prøv Nanna Simonsens:

3. Varmen fra hænderne kan gøre dejen blød og klistret, så en røremaskine er optimal.

4. Del dejen i mindre portioner, så behøver du ikke tage al dejen ud af køleskabet på én gang. Blød dej er svær at håndtere.

5. Småkagedej bør ­hvile koldt, før den trilles, formes eller skæres. Brunkagedej kræver et døgns hviletid.

6. Forsvarligt indpakket småkagedej kan gemmes i op til 1 måned i køleskabet (under 5 grader).

7. Småkagedej kan dybfryses.

8. Prøv at bage små ­portioner ad gangen. Man får glæde af duften ­flere gange i december. Man har hele ­tiden nybagte kager. Og man slipper for frustrationer over for lidt køkkenbordsplads, for få bageplader og -riste eller for få kagedåser.

9. Stødte krydderier mister hurtigt smag og aroma, så krydderierne fra sidste års julebagning duer ikke i år. Medmindre de da har stået garanteret lufttæt og helt tørt og koldt. Men sådan er forholdene sjældent i et køkken.

Læs mere om:

Læs også