Hovedretter

Asian hot style suppe med kylling og spidskål

Ugens mandagsopskrift er asian hot style suppe med kylling og spidskål. Få opskriften her


Skøn, nem og frisk mad! Suppen mætter ekstra godt, fordi der er kokosmælk i.

Asian hot style suppe med kylling og spidskål til 2 personer (30 min.)

Ingredienser:

Suppe:
1 løg i både
4 limeblade
20 g ingefær i skiver
½ bundt koriander, stilke
1 citrongræs, grofthakket
1 spsk. sukker
¼ dl limesaft
3 spsk. fiskesauce
2-3 spsk. rød karrypasta, efter smag, og karry
1 dåse kokosmælk, 400 ml
1 l vand

Fyld:
150 g risnudler
2 kyllingebryster
salt
1 rødløg i fine både
½ spidskål, snittet
1 håndfuld plukket koriander

Opskrift - Sådan laver du asian hot style suppe med kylling og spidskål:

1. Kom alle suppeingredienserne (undtagen fyldet) i en gryde, og lad suppen småkoge i 20-25 minutter.

2. Si suppen over i en ren gryde; kog den op igen.

3. Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem trække møre (eller kog dem efter anvisningen på pakken).

4. Pochér kyllingebrysterne i kogende, rigeligt saltet vand i 15-20 minutter, eller til de er gennemtilberedte.

5. Pluk kødet fra hinanden, så snart det er til at røre ved.

6. Anret kylling, nudler, kål og løg i to store skåle. Hæld den varme suppe over, og servér straks.

TIP: Hvis du ikke vil have for mange kulhydrater, kan du udelade nudlerne og skrue op for kålen.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER


Tirsdag: Tærte med kartofler, asparges og gedeost - Få opskriften her

Onsdag: Hot svin i wrap - Få opskriften her

Torsdag: Hakkebøffer med koriandersmør og maste kartofler - Få opskriften her

Fredag: Rugmelsstegt makrel med brunet smør - Få opskriften her