https://imgix.femina.dk/media/article/1406-vintersalat-med-citrusfrugt.jpg
Mad

Vintersalat med citrusfrugt

11. februar 2014
af Susanne Palmqvist
Foto:Henrik Freek
Citrusfrugterne har højsæson om vinteren, hvor de fylder os med C-vitaminer og giver os et tiltrængt skud energi. Her får du opskriften på en vintersalat fyldt med sunde citrusfrugter

Vintersalat med citrusfrugt til 4 personer

INGREDIENSER

2 røde grapefrugter 4 appelsiner (mindst 1 usprøjtet) 50-75 g ærteskud/bønnespirer 1-2 julesalater 2 store håndfulde spæde salatblade 35 g usaltede pistacienødder (evt. ristet færdigblanding af nødder) 2-3 spsk. sorte små oliven APPELSIN-GRAPE-DRESSING 3 tsk. flydende honning ca. 3 spsk. mild olivenolie 1-2 tsk. appelsinskal 2 spsk. appelsin- og grapesaft 1 cm frisk ingefær evt. 2 tsk. dijonsennep salt og friskkværnet peber evt. 1 rødløg Opskrift - sådan laver du vintersalat med citrusfrugt 1. Riv lidt af den usprøjtede appelsinskal, og gem det til dressingen. Pil grapefrugterne, og sørg for at fjerne så meget som muligt af den bitre hvide hinde. Skær grapefrugterne i fileter med en skarp kniv ved at skære ind mellem hinderne. Pres saften af resterne, og gem den i en skål. Skær skallen af appelsinerne (det er nemmest, hvis de står på højkant), og skær dem i ikke for tykke skiver. Gem saften. Fordel appelsinskiverne på et flot fad. Skyl og halvér spirerne. Snit julesalat fint. Bland spirerne med julesalat, salatblade og grape, og fordel det oven på appelsinskiverne. Rist pistacienødderne let på en tør pande, og hak dem. Drys dem over salaten sammen med oliven. 2. Appelsin-grape-dressing: Pisk en dressing af honning, olie, appelsinskal, saft af appelsin og grapefrugt samt friskrevet ingefær og evt. sennep. Smag til med salt og peber. Dressingen skal være sødlig, men skarp. Dryp den over salaten til sidst. Kan du lide en mere skarp smag, kan du også drysse med finthakket rødløg. TIP: I stedet for salatblade kan du bruge friskhakket grønkål eller rucola. PRØV OGSÅ: Radicchiosalat med jordskokker, nødder og appelsin Vidste du, at ... Citrusfrugternes skal indeholder masser af smag uden at være syrlig som selve frugten. Brug gerne revet skal fra usprøjtede citrusfrugter som smagsingrediens i gryderetter, supper og saucer, og tag lidt af skallen med, når du presser frisk frugtsaft.

Læs også