Forretter

Tomatsuppe med bagt fisk

af Susanne Palmqvist 11. august 2011
Foto: Anders Schønnemann
Farven på denne suppe er flot orange og smagen meget frisk og syrlig. Spis den med en stykke nybagt, saftig hvid fisk og godt brød. Lige skøn til gæster som til hverdag. Suppen kan laves klar i god tid, så fisken bare skal en tur i ovnen

(forret til 4 personer/middagsret til 2)ca. 400 g langefilet, brosme eller torsksalt og peber2 tsk. olivenolielidt fintrevet øko-citronskal

SUPPE:1 revet gulerod1 lille finthakket skalotteløg2 spsk. olivenolieca. 600 g tomater i kvarterevt. 1 tsk. tørret ellerfrisk oregano1 spsk. lys vineddike2 tsk. rørsukker4 dl grøntsags- ellerhønsebouillon2 dl purerede tomater på glas

PYNT:revet citronskalfriskhakket basilikum, kørvel eller dild

TILBEHØR:flutes eller ristet brød itynde skiver

Skær fisken i 4 portionsstykker, læg dem på en bageplade med bagepapir, og kom olie, salt, peber og citronskal på.Lav suppen: Gør alle grøntsagerne klar. Svits gulerod og løg godt i olien i en tykbundet gryde. Kom tomaterne og evt. oregano ved, og svits dem i 4-5 minutter. Kom eddike og sukker over, og kog i 1 minut. Kom bouillon og purerede tomater ved, og lad suppen småkoge i 20 minutter. Purér den i gryden med en blenderstav. Varm den igennem, og smag den til med salt, peber og evt. mere sukker.Bag fisken i en 225° varm ovn i 5-6 minutter, til den akkurat er fast. Anret suppen med et stykke fisk, drys den med revet citronskal, og kom masser af nippede eller hakkede krydderurter i suppen. Giv ristet brød til.

RELEVANTE LINKS

Musaka med tomatsalat
Lagkage med hindbærmousse