Forretter

Texasmad: Chevice med tequila

af Louisa Lorang 2. juli 2012
Foto: Stine Christiansen/Skovdal & Skovdal
Opskriften er en del af en komplet gæstemenu med smag af Texas. Her får du opskriften på chevice med tequila (let forret)

Husk, at når du spiser rå fisk, skal du vælge det bedste af det bedste og huske at fryse det ned i mindst 24 timer ved ÷ 18°.

10 store kammuslinger300 g laks uden skind og ben1 bundt koriander, groft plukket3 forårsløg1 grøn chilipeber1 tsk. sukker¾ dl limesaft¼ dl tequila2 spsk. virkelig god olivenoliesalt

ENDVIDERE:2 hjertesalatergrillet brødlimetabasco

Fjern musklerne på kammuslingerne. Skær kammuslinger og laks i små terninger. Pluk korianderen; skær forårsløget i skiver, og hak chilien - kassér nogle af frøene, hvis du ikke vil have cevichen for stærk. Rør sukker, lime, tequila og olie sammen, til sukkeret er opløst. Vend fisken med dressing, koriander, forårsløg og chili. Smag til med salt og lime igen.Anret cevichen i bladene fra hjertesalaten, og servér straks med grillet brød, lime og tabasco til.

TIP: Hellefisk, torsk, kuller og ørred er også gode at bruge til ceviche.

FLERE OPSKRIFTER

JORDBÆR-MARGARITA(drink)

GRILLEDE ØSTERSDE LUXE(snack)

PULLED PORKSANDWICH(snasket hovedret)

LEMON MERINGUE PIE(syrlig og sprøddessert)