Desserter

Påskeæg med svesker og rom

8. april 2014
af Odense Marcipan
Påskeæg med svesker og rom smager skønt. Men husk, de er kun til voksne, da de indeholder alkohol. Nyd dem til kaffen, eller giv dem som en fin værtindegave

Påskeæg med svesker og rom (8 stk.)

  INGREDIENSER 100 g svesker 3 spsk. appelsinsaft 3 spsk. mørk rom 400 g Original Odense Marcipan 1 tsk. fintrevet appelsinskal af en usprøjtet appelsin 225 g mørk overtræk eller chokolade Lidt revet appelsinskal  

Opskrift - sådan laver du påskeæg med svesker og rom

  1. Klip sveskerne i små stykker (eller hak dem). Kom dem i en skål med appelsinsaft og rom, tildæk dem og lad dem trække i 10-15 minutter.   2. Ælt marcipanen med appelsinskal og svesker. Rul marcipanen til en rulle og del den i 8 stykker og form dem til æg.   3. Smelt chokoladen over vandbad og overtræk påskeæggene. Sæt dem på bagepapir og fyld resten af den smeltede chokolade i en sprøjtepose eller en frysepose med et lille, hul i. Dekorér æggene med chokoladen og drys med appelsinskal.   4. Servér ved stuetemperatur eller køligere   Anvendes chokolade som overtræk på æggene, kan du finde en guide til temperering af chokoladen under Den Søde Skole på www.odense-marcipan.dk   PRØV OGSÅ: Hjemmelavede påskeæg med nougatcrunch