Muffins med gulerod og squash

3. oktober 2011
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Kagerne er krydret med ingefær, nelliker og lidt kanel, som smager skønt sammen med squash og gulerod, og så er det jo næsten sundt. Servér kagerne med en lidt syrlig topping






(12 stk.)
250 g mørk farin
2 dl solsikkeolie
4 hele æg
125 g fintrevet gulerod
100 g fintrevet squash
1 meget moden banan, moset
450 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. natron
1 tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødte nelliker
1 tsk. kanel

TOPPING:
400 ml græsk yoghurt 10 %
8-10 spsk. flormelis
korn af 1 god vaniljestang

Pisk farin og olie godt sammen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, og pisk godt, til du har en lys, cremet masse. Bland gulerod, squash og banan i dejen. Sigt hvedemel, bagepulver, salt, natron, ingefær, nelliker og kanel sammen, og vend det i dejen. Fordel dejen i 12 smurte muffinforme. Bag kagerne i en 200° varm ovn i 15 minutter.
Lad kagerne køle let af på en rist. Rør ingredienserne til toppingen sammen, og kom en skefuld på hver af kagerne.

Prøv også: Chokolademousse med sukkerristede pistacienødder>>