https://imgix.femina.dk/media/63ee01f897794e3a844d3c4b7fb8d4ad.jpg
Mad

Kold jordbærsuppe med tuilles

29. maj 2009
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
De supersprøde kager står perfekt til den cremede suppe

1 kg jordbær
1 vaniljestang
120 g rørsukker
2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 dl vand
Saft fra ½ citron

Tuilles
(Ca. 20 stk.)
50 g flormelis
50 g blødt smør
50 g hvedemel
Ca. 1 bæger pasteuriserede
Æggehvider

Tilbehør:
God vaniljeis

Skyl og nip jordbærrene, og stil dem til side. Kog sukker, hyldeblomstsaft og vand op sammen med vaniljekorn og bælg. Tilsæt jordbærrene, når sukkeret er smeltet; bring det i kog, og tag det fra varmen. Fjern vaniljebælgen, og blend jordbær og lage godt. Si suppen igennem en fintmasket si, og stil den på køl. Smag til med citronsaft lige før servering. Anret suppen i dybe tallerkener med en stor kugle vaniljeis og de sprøde kager til.

Tuilles: Rør flormelissen med det bløde smør; tilsæt hvedemelet, og vend forsigtigt æggehviden i lidt efter lidt, til dejen er glat og let tyk. Smør dejen helt tyndt ud, brug evt. en skabelon (skær f.eks. den ønskede form ud af et fladt plastiklåg). Bag de små kager midt i ovnen ved 165° i 2-4 minutter. Tag de færdigbagte kager forsigtigt af bagepladen, og lad dem afkøle på rist.

Læs også