karamelsnitter

Karamelsnitter

1. december 2015
af Annemette Voss
Foto: Sif Meincke.
Smagen er tung og kraftig, og du kan sikkert kun spise en enkelt. Men så vil du til gengæld drømme om karamelsnitter resten af ugen.

Karamelsnitter

  Tid: 1 time. Kogetid: 3 timer. Bagetid: 18 minutter. Køletid: 1 time. Antal: 12 stk.   DET SKAL DU BRUGE TIL KARAMELSNITTER   Karamel 1 dåse sødet kondenseret mælk (400 g)   Shortbreadbund 225 g blødt smør 65 g flormelis 250 g hvedemel flormelis til at rulle ud i   Pynt 200 g mørk chokolade 70 % 1 spsk. hasselnødder sukkerkugler bladguld   Vild med disse karamelsnitter? Så vil du sikkert også blive begejstret for disse hjemmelavede salte flødekarameller - få opskriften her  

Opskrift - sådan laver du karamelsnitter

  1. Karamel: Dåsen skal ikke åbnes før efter kogning. Fjern etiketten, og stil hele dåsen ned i en gryde med vand. Kog den kondenserede mælk i 3 timer. Sørg for, at dåsen hele tiden er dækket af vand. Lad karamellen køle af i dåsen, så du først åbner den, når den er kold.   2. Shortbreadbund: Pisk det bløde smør og flormelis sammen, til det er cremet. Tilsæt mel, og ælt det sammen til en helt jævn dej. Rul dejen ud med en kagerulle i lidt flormelis til en tykkelse på  1 cm. Skær dejen ud i småkager på 2 x 7 cm. Placér dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 180° varmluft i 15-18 minutter, til de er let gyldne. Lad dem køle af på pladen, inden de dekoreres.   3. Pynt til karamelsnitter: Rør karamellen lind i en skål, og fyld den i en sprøjtepose med en lille glat tylle på. Afsæt en række toppe af karamel på hver af de små shortbreads. Sæt kagerne på køl i ca. 1 time. Smelt chokoladen i en skål over vandbad ved meget lav varme, eller temperér den, så den får et lækkert sprødt knæk. Dyp forsigtigt karameltoppene i den smeltede chokolade. Drys med hakkede hasselnødder, sukkerpynt og lidt bladguld. Lad chokoladen størkne.   Opskriften er fra bogen ”Kagekarma” af Annemette Voss. Pris 300 kr., Politikens forlag.   PRØV OGSÅ: Lakridsmarcipan