Desserter

Hvid chokolademousse

25. marts 2015
af Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
SØNDAG giver dig opskriften på den uimodståelige hvide chokolademousse

Opskriften er til 4-6 personer

Tid: 20 minutter + Trækketid

Ingredienser:

200 g hvid chokolade + evt. lidt til pynt

1 æg 

2 dl creme fraiche 

1 dl piskefløde 

Evt. 2-3 passionsfrugter

Fremgangsmåde:

Tag alle ingredienserne ud af køleskabet og lad dem få stuetemperatur.  

Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad. Hæld den i en skål og lad den køle af til stuetemperatur. 

Del ægget i blomme og hvide. 

Rør blommen i chokoladen.

Pisk æggehviden stiv i en anden skål. 

Kom cremefraiche i chokolademassen og vend det til en ensartet creme. 

Pisk fløden til skum i en tredje skål. Fold forsigtigt og skiftevis æggehvide og flødeskum i chokolademassen. 

Fordel moussen i 4-6 glas og sæt dem i køleskabet i et par timer inden servering.

Prøv også SØNDAGs opskrift på cremet frugtdrøm med hvid chokolade