Desserter
15. juli 2013

Hindbæris - isende fryd

Forkæl dig selv og ungerne med den lækreste hjemmelavede is. Det er slet ikke så svært, som det lyder, og så smager det himmelsk!
Af: Elisabeth Johansson fra bogen Vild med is, Gyldendal
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/mad/desserter/hindis-prim.jpg

Hindbæris

6-8 personer

Vaniljeis, grundopskrift

1 vaniljestang, gerne Bourbon
4 dl sødmælk
3 dl piskefløde
6 æggeblommer, pasteuriserede
2 dl sukker

Sådan gør du
Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Bring mælk, fløde, vaniljestang og vaniljekorn i kog i en rustfri gryde. Tag gryden af varmen, og fisk vaniljestangen op. Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps i en skål for sig. Hæld den varme flødeblanding op i æggesnapsen i en jævn stråle under konstant omrøring, og hæld det hele tilbage i gryden. Blandingen varmes op til 85 grader, eller til den begynder at blive tyk og cremet, mens der hele tiden piskes. Tag blandingen af varmen, den må ikke koge. Hæld blandingen i en skål, og afkøl den. Lad gerne blandingen stå i køleskabet natten over, så får man det bedste resultat, eller køl den af i fryseren 5-10 minutter. Si blandingen gennem en fintmasket sigte, inden den hældes i ismaskinen og røres. Kom den færdige is op i en skål, og sæt den i fryseren 1-2 timer inden servering.

Få også opskriften på jordbæris her

Hindbæris

6-8 personer

3 dl hindbærpuré, blendede og siede hindbær
Evt. 1 dl friske hindbær
1 portion vaniljeis (se opskriften ovenfor)

Sådan gør du
Hæld bærpuréen i isblandingen, og rør den færdig i ismaskinen. Kom isen over i en skål, og drys friske hindbær over. Sæt isen i fryseren i mindst 1 time før servering.

Få også opskriften på bananispinde her

Opskrifterne stammer fra bogen "Vild med is" af Elisabeth Johansson. Køb bogen her

Læs mere om:

Læs også