Guldcakepops med marcipan og saltkaramel
Mad

Guldcakepops med marcipan og saltkaramel

13. november 2019
af Cecilia Fahlström
Foto: Stine Christiansen
Små marcipankugler på pind, der kan nydes af både børn og barnlige sjæle. Her får du opskriften på guldcakepops med marcipan og saltkaramel.

Opskrift - sådan laver du guldcakepops med marcipan og saltkaramel

Tid: 30 minutter Frysetid: I alt mindst 5 timer Antal: 10 stk. 50 g dulce de leche 1 nip salt 250 g marcipan (evt. hjemmelavet) 400 g hvid chokolade 10 pinde (f.eks. af papir) Spiseligt guldstøv Sukker
Rør dulce de leche i en skål med salt. Smag til, indtil du er tilfreds med mængden af salt. Sæt små saltkarameltoppe på ca. 1 x 1 x 1 cm på et stykke bagepapir, og stil dem i fryseren i mindst 4 timer og gerne natten over. Saltkaramellen vil ikke fryse helt igennem, men den bliver langt nemmere at have med at gøre, når den er helt kold. Del marcipanen i stykker på 25 g. Tryk et stykke marcipan fladt, placér 1 saltkarameltop i midten, og fold marcipanens sider rundt om saltkaramellen. Rul forsigtigt kuglen rund. Fortsæt med resten af marcipanen og saltkaramellen. Læg marcipankuglerne i fryseren i 1 time. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad. Sæt 1 pind i hver marcipankugle, og dyp kuglen i den smeltede chokolade. Drys straks med guldstøv, og sæt den i et glas med sukker. Fortsæt med resten af cakepopsene, og lad chokoladen størkne inden servering. PRØV OGSÅ: Bag selv de fineste popcakes peberkagehuse
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også