Desserter

Cookies med hvid chokolade og peanuts

De små stykker hvid chokolade smager lækkert sammen med de salte peanuts i kagerne. Husk at sætte kagerne på en rist, straks når de kommer ud af ovnen, ellers kan de blive bløde i stedet for dejlig sprøde






(20 stk.)
75 g blødt smør
50 g sukker
50 g farin
1 æggeblomme
½ dl sødmælk
korn af 1 vaniljestang
75 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
50 g havregryn
40 g grofthakkede peanuts
100 g hakket hvid chokolade

Rør smør, sukker og farin sammen. Tilsæt æggeblomme, mælk og vaniljekorn. Sigt mel og bagepulver sammen, og kom det i dejen sammen med havregryn, peanuts og chokolade. Ælt dejen til en fast, ensartet masse.
Del dejen i 2 lige store stykker, og tril dem til to tykke stænger. Pak dem i bagepapir, og læg dem på køl i en time. Skær hver stang i 10 skiver. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200° i 12 minutter.

Prøv også: Chokolademousse med sukkerristede pistacienødder>>


Lette og lækre
forretter
Hovedretter - til
hverdag og fest
Madplan til hele
ugen
Køb dit køkkenudstyr
i feminashoppen.dk

Læs mere om: