cookieburger
Desserter

Cookieburger med espressosmør

18. november 2015
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
To sprøde småkager med en blød creme i midten. Pludselig er der burger på menuen til adventshyggen - få opskriften på de sprøde og søde cookieburger med espressosmør her

Cookieburger med espressosmør ca. 20 stk.

Tid: 1 time Hviletid: Mindst 2 timer, gerne natten over, Bagetid: 10 minutter, Køletid: 1 time   DET SKAL DU BRUGE TIL COOKIEBURGER MED ESPRESSOSMØR  
  COOKIES 150 g smør 125 g sukker 100 g brun farin 2 æg 2 tsk. vaniljeekstrakt 225 g hvedemel 1 tsk. natron 1 knsp. salt 150 g mørke chokoladeknapper   KAFFESIRUP 120 ml espressokaffe 120 g sukker   SMØRCREME 4 æggehvider 350 g smør 170 g sukker 1 knsp. salt termometer   Den skønne cookieburger kan godt gå hen og blive en af julens klassikere. Men intet slår klejner, vaniljekranse og brunkager. Få alle opskrifterne på alle julens skønne kager her  

Opskrift - sådan laver du cookieburger med espressosmør

  1. Cookies: Pisk smør, sukker og brun farin på en røremaskine, til massen er ensartet. Tilsæt æggene et ad gangen. Tilsæt vaniljeekstrakt, og si mel, natron og salt i skålen. Rør, til massen er glat. Vend chokoladeknapperne i, hæld dejen i en beholder med låg, og lad den hvile i mindst 2 timer på køl, gerne natten over.    2. Forvarm ovnen til 180°, og rul dejen ud i 40 kugler på størrelse med bordtennisbolde. Læg kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og sørg for, at der er stort mellemrum mellem dem, da de flyder meget ud. Giv boldene et let tryk, og bag dem i 10 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.    3. Kaffesirup: Kog espresso op med sukker, og lad det koge ind til en sirup i ca. 15 minutter. Lad siruppen køle af.    4. Smørcreme: Fyld en gryde halvt op med vand, og kog det op. Pisk æggehvider, sukker og salt sammen i en skål, der passer over gryden, og flyt skålen hen over det dampende vand. Pisk, til massen bliver ca. 70°. Tag skålen af varmen, og pisk cremen hurtigt i 7-8 minutter, til den er glat og skinnende, gerne på en røremaskine. Skær smørret i tern, og rør det i cremen lidt ad gangen, mens du fortsat pisker. Hæld kaffesiruppen i lidt ad gangen, til du synes, at kaffestyrken er tilpas. Fyld cremen i en sprøjtepose, og sprøjt en passende mængde creme på undersiden af halvdelen af dine cookies. Læg den anden halvdel ovenpå. Stil dine cookieburgere på køl i 1 time, før du server dem.   PRØV OGSÅ: Honningsnitter med smørcreme og æblekompot