Cheesecake med gin-tonic-top
Desserter

Cheesecake med gin-tonic-top

23. oktober 2017
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Betina Hastoft
Cheesecake, ostekage - kær kage har mange navne. Prøv denne variant med gin-tonic-gelé på toppen.
Tid: 20 min. + afkøling og bagetid 6 små kager  

Cheesecake tilbereder du sådan her:

  Bund: 250 g digestivekiks 2 spsk. sukker 100 g smeltet smør   Creme: 200 g flødeost 250 g mascarpone 80 g rørsukker Skal og saft fra 1 økologisk citron 6 blade husblas Lidt friske timianblade   Gelé: 8 blade husblas Saft fra 1 økologisk citron Saft fra 2 økologiske appelsiner 100 g sukker 4 spsk. gin 3 dl tonic   Endvidere: 6 små udstikkerforme på  7 cm i højden og 5 cm i diameter (eller en springform på  20 cm i diameter)     Bunden:  Blend kiks med sukker, tilsæt smør og blend godt. Tryk kiksemassen ned i formene. Stil på køl.    Cremen:  Rør flødeost og mascarpone med sukker til en cremet masse. Tilsæt citronskal og -saft.  Udblød husblassen i koldt vand, ca. 5 min. Vrid den let og smelt den forsigtigt over et vandbad. Lad massen køle helt af og pisk den i cremen. Fordel cremen på kiksebundene og stil dem på køl i 2 timer.  Tag kagerne ud af køleskabet og fordel 4-5 timianblade på hver.   Gelé:  Blød husblassen ud i koldt vand. Varm saften fra citronen og appelsinerne i en sauterpande, tilsæt sukker og skal. Vrid husblassen fri for væde og opløs den i den varme citrussaft. Rør gin og tonic i og hæld geléen over den kolde kage. Stil i køleskabet i 2 timer, så den sætter sig.       Cheesecake med to slags chokolade er også lækker. Prøv selv.