Regnbueis-lagkage
Tid: 50 minutter. Bagetid: 25 minutter. Frysetid: 2 timerAntal personer: 12 CHOKOLADEBUND125 g mørk chokolade100 g smør2 æg125 g sukker100 g hvedemel2 spsk. kakao1 tsk. bagepulver1 springform, ca. 22 cm i diameter HINDBÆRIS250 g hindbær, evt. frosne1 dåse sødet kondenseret mælk, 397 g¼ l piskefløde
VANILJEIS4 pasteuriserede æggeblommer150 g sukkerkorn af 1 vaniljestang2½ dl sødmælk5 dl piskefløde
TIL SERVERING250 g jordbær125 g hindbær125 g blåbær100 g mørk chokolade PRØV OGSÅ:
Lagkage med jordbær- og brombærskum
Opskrift - sådan laver du regnbueis-lagkage
1. CHOKOLADEBUND: Forvarm ovnen til 150°. Hak chokoladen, og smelt den sammen med smør i en gryde ved svag varme. Pisk æg og sukker luftigt og skummende med en elpisker. Sigt mel, kakao og bagepulver i æggemassen, og rør det hele sammen med chokolademassen. Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter. Afkøl på en rist. 2. HINDBÆRIS: Blend hindbær, kondenseret mælk og fløde i en foodprocessor til en ensartet creme. Kør cremen på en ismaskine, til den har konsistens som softice. Tag den afkølede chokoladebund ud af springformen, rengør formen, og beklæd den med husholdningsfilm. Sæt forsigtigt chokoladebunden tilbage i springformen, og fordel hindbærisen ovenpå. Sæt den i fryseren i mindst 1 time. 3. VANILJEIS: Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn luftigt og skummende med en elpisker. Varm mælken op til kogepunktet, og hæld den i æggemassen under piskning. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm op under omrøring, til den er let cremet og begynder at tykne – den må ikke koge! Afkøl cremen, og rør fløden i. Kør cremen på en ismaskine, til konsistensen er som softice, og fordel den oven på hindbærisen. Glat overfladen, og sæt formen i fryseren igen i mindst 1 time. 4. SERVERING: Skyl alle bærrene. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad. Løsn springformen, og sæt iskagen på et fad. Pynt islagkagen med bær, og hæld den smeltede chokolade over. Servér straks. PRØV OGSÅ:
Napolitansk islagkage