Langtidshævet valnøddebrød fra Karolines Køkken
Brød og bagværk

Langtidshævet valnøddebrød fra Karolines Køkken

29. juni 2012
af Charlotte Hallbæck
Syrligt og lækkert valnøddebrød – godt til ost og ikke mindst til blåskimmeloste

1 brød

10 g gær
3 dl koldt vand
2 dl Arla A38® naturel 0,5%
1 spsk Arla Kærgården® Steg & Bag
150 g grofthakkede valnøddekerner
1½ tsk groft salt
2 spsk maltmel
300 g sigtemel (ca. 6 dl)
300 g hvid hvedemel - fintformalet fuldkornshvede (ca. 5 dl)

Bagetid: Sæt brødet i en kold ovn. Indstil på 200° og bag i ca. 45 min.

Sådan laver du valnøddebrød:
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt A38 og de øvrige ingredienser. Slå dejen godt sammen med en grydeske og ælt derefter dejen godt igennem på et meldrysset bord - dejen er ret fast. Form dejen til et brød (ca. 25 cm langt) og læg det på en plade med bagepapir. Dæk brødet med et fugtigt viskestykke og stil det til hævning i køleskabet i ca. 1 døgn.

Tag brødet ud af køleskabet og lad det efterhæve et lunt sted i ca. ½ time.
Bag valnøddebrødet midt i ovnen.

Tip: Valnøddebrødet kan også bages hurtigere. Brug 25 g gær og lunkent vand. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1½ time i stedet for 1 døgn. Bag brødet som det langtidshævede. Dejen kan formes til 16 boller, som bages i varm ovn ved 225° i 12-15 min.

A38 giver brødet en anelse syrlighed. Det smager dejligt sammen med det meste,
men især ost og ikke mindst blåskimmelost klæder valnøddebrødet rigtig godt.

Læs også