Aftensmad

Suppe af græskar

af BT 20. oktober 2009
Foto: Colourbox
Som forret skal denne suppe være tynd uden ret meget fyld. Udgør suppen derimod måltidets hovedret, bør den være fyldig og mættende

Opskrift på suppe af græskar

2 spsk. olivenolie2 fed hvidløgIngefær efter smag1½ l vand800 g hokkaido-græskar300 g løg200 g persillerod eller selleri, groftskåret1 rød peberUrtesalt/bouillonChilipeberTimian/oregano

Skær græskarret over, og fjern kernerne med en ske; skær græskarret i skiver med skræl. Knust hvidløg og ingefær svitses let i olivenolien. Græskar, selleri/persillerod og løg tilsættes sammen med vand. Når grøntsagerne har kogt i en times tid, blendes suppen og smages til med urtesalt/bouillon samt chilipeber, timian eller oregano. Inden servering pyntes med finthakket rød peber.

Kilde: "Vegetarisk Suppe" af Helle Kofoed