Aftensmad

Salat med æbler og brombær

25. august 2015
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
Det er sæson for danske æbler lige nu - og de passer perfekt i salaten

TID: 20 MIN.

Ingredienser:

50 g valnødder

½ spidskål, gerne rødt

2 æbler

100 g brombær

50 g feldsalat

1 tsk sennep

½ dl æblejuice

1 spsk eddike

1 spsk olivenolie

Sukker, salt og peber

Fremgangsmåde:

Rist valnødderne på en pande, til de begynder at dufte. Afkøl på en tallerken. 

Skær spidskålen i tynde strimler. 

Skær æblerne i kvarter, fjern kernehusene og skær dem i tynde skiver. 

Skyl brombær og salat og dup tørt. 

Rør sennep, æblejuice, eddike og olie sammen og smag til med sukker, salt og peber. 

Vend spidskål, æbler, brombær og salat med dressingen og server med et drys ristede valnødder.