Aftensmad

Rødspættefilet med coleslaw og sauce tatare

14. april 2014
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter byder på lækre højtbelagte retter. Her får du opskriften på rødspættefilet med coleslaw og sauce tatare

Rødspættefilet med coleslaw og sauce tatare  til 4 personer (35 min)

Hvis du har tid, så smut forbi fiskehandleren efter store, flotte rødspættefileter.   INGREDIENSER 8 rødspættefileter 2 æg 200 g rugmel smør + olie til stegning 4 skiver groft rugbrød   SAUCE TATARE 2 pasteuriserede æggeblommer 1 tsk. sennep salt og friskkværnet peber 1½ dl vindruekerneolie 2 spsk. cornichoner 1 spsk. kapers 2 spsk. persille 1 spsk. dild 2 spsk. purløg 1 spsk. hvidvinseddike   COLESLAW 1 lille spidskål 2 gulerødder  

Opskrift -sådan laver du rødspættefilet med coleslaw og sauce tatare

  1. Sauce tatare: Pisk æggeblommer med sennep, salt og peber. Tilsæt olien, lidt ad gangen, og pisk, til konsistensen er som mayonnaise. Hak cornichoner, kapers og krydderurter fint. Vend det hele i mayonnaisen sammen med hvidvinseddike.   2. Dup rødspættefilerne tørre med køkkenrulle. Pisk æggene let sammen i en dyb tallerken. Hæld rugmel i en anden dyb tallerken. Dyp rødspættefileterne først i æg og herefter i rugmel. Opvarm en pande med smør og olie, og steg rødspætterne, 1 ad gangen, i ca. 3 minutter på hver side.   3. Coleslaw: Skyl spidskålen, og snit den helt fint. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Bland spidskål og gulerødder med ca. halvdelen af den frisklavede sauce tatare, til grøntsagerne er netop dækkede. Rist rugbrødet. Anret en stegt rødspætte oven på hver skive rugbrød, og top med coleslaw. Servér resterende sauce tatare i en skål ved siden af.  

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Clubsandwich med kylling, bacon og æg - Få opskriften her

Surdejsbrød med steak, bønner og salsa verde - Få opskriften her

Omelet med soltørrede tomater på landbrød - Få opskriften her

Rugbrød med hummus, bresaola og gedeost - Få opskriften her