kødboller
Aftensmad

Pasta med kødboller og broccolini

18. august 2016
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Broccolini kaldes også for aspargesbroccoli og smager mildt og sødt og lidt af både broccoli og asparges. Her får du opskriften på pasta med kødboller og broccolini

Pasta med kødboller og broccolini til 4 personer

Tid: 30 minutter   DET SKAL DU BRUGE 500 g hakket kalvekød 3 spsk. rasp 1 æg 1 spsk. tørret oregano salt og friskkværnet peber 1 spsk. olivenolie til stegning   PASTA MED BROCCOLINI OG PARMESAN 500 g fuldkornspasta 400 g broccolini (eller broccoli) 1 æg 75 g friskrevet parmesan skal af 1 usprøjtet citron 1 frisk rød chili   TIL SERVERING friskrevet parmesan   PRØV OGSÅ: Kødboller med ovnkartofler og grønkålssalat  

Opskrift- sådan laver du pasta med kødboller og broccolini

  1. Rør hakket kød til en fars med rasp, æg, oregano, salt og peber. Lad farsen hvile på køl i 15 minutter.    2. Form farsen til små kødboller på størrelse med en lille valnød. Steg kødbollerne gyldne i olie på en pande i 3-4 minutter på hver side.   3. PASTA MED BROCCOLINI OG PARMESAN: Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl broccolini. Hvis du bruger almindelig broccoli, så skær den i mindre stykker, og skyl dem. Kog broccolini (eller broccoli) med i gryden sammen med pastaen i de sidste 3 minutter af kogetiden.   4. Pisk ægget sammen med revet parmesan i en skål. Hæld vandet fra pasta og broccolini, og vend straks rundt med sammenpisket æg. Skyl og riv citronskal fint. Skyl og halvér chilien, fjern kernerne, og hak chilien. Bland pastaen med citronskal og hakket chili.   5. SERVERING: Anret pasta med kødbollerne, og servér med friskrevet parmesan  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

Mandag: Dampet kulmule og speltsalat med sprøde grøntsager - Få opskriften her

Tirsdag: Linser med bagte rødbeder, rød spidskål og feta - Få opskriften her

Onsdag: Svinemedaljoner og grillede gulerødder med ristet boghvede - Få opskriften her

Fredag: Rosmarinstegt kyllingebryst med bønnesalat - Få opskriften her