pasta
Aftensmad

Pasta-caprese-salat med jordbær og sprød serrano

18. maj 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Der er ingen grund til at købe en dyr balsamicoglace, når du kan lave den selv på ingen tid. Her får du opskriften på pasta-caprese-salat med jordbær og sprød serrano

Pasta-caprese-salat med jordbær og sprød serrano 

Tid: 25 minutter Antal personer: 4    DET SKAL DU BRUGE 400 g pastasløjfer (farfalle)  150 g serranoskinke 2 spsk. olivenolie 300 g jordbær 50 g rucola 250 g mozzarellakugler 1 lille rødløg ½ bundt basilikum salt og friskkværnet peber  
  BALSAMICOGLACE 2 dl balsamicoeddike   PRØV OGSÅ: Pasta carbonara  

Opskrift - sådan laver du pasta-caprese-salat med jordbær og sprød serrano 

  1. BALSAMICOGLACE: Kog balsamicoeddiken i en lille gryde, indtil halvdelen af væsken er fordampet. Hæld den på et skoldet syltetøjsglas, og opbevar glacen i køleskabet.    2. Kog pastasløjferne efter pakkens anvisning, og skyl dem i koldt vand. Tænd ovnen på 175°, og fordel serranoskiverne på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 5 minutter, indtil skinken er sprød. Vend pasta med olie i en skål. Skyl jordbærrene, og skær dem i skiver.   3. Skyl og tør rucola. Bland jordbær, rucola og mozzarellakugler i pastaen. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Bland dem i salaten sammen med basilikumblade, salt og peber. Anret salaten på et fad, og knæk den sprøde skinke ud over. Dryp med balsamicoglace, og servér.   

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grøn karrygryde med kylling og asparges – Få opskriften her

Tirsdag: Middelhavssalat med butterbean-dip – Få opskriften her

Onsdag: Lammespyd med fetadip og bagt fennikel – Få opskriften her

Fredag: Chorizo-rejespyd med ærtedip og frisk blomkålssalat – Få opskriften her