kyllingespyd
Aftensmad

Kyllingespyd med nudelsalat og peanutdip

23. juni 2016
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Den grove peanutdip er også perfekt dyppelse til gulerodsstænger og sugarsnaps. Her får du opskriften på kyllingespyd med nudelsalat og peanutdip

Kyllingespyd med nudelsalat og peanutdip til 4 personer

Tid: 30 minutter. Marinering, kød: 30 minutter   DET SKAL DU BRUGE 600 g kyllingeinderfilet 3 spsk. olie 2 spsk. sød chilisauce 2 spsk. sojasauce små grillspyd af træ   NUDELSALAT 200 g ægnudler 1 bundt forårsløg 300 g røde snackpeberfrugter 200 g edamamebønner (fra frost, uden bælg) saft af 1 limefrugt   SOJAMANDLER 200 g mandler 2 dl sojasauce   PEANUTDIP 4 spsk. hoisinsauce 3 spsk. grov jordnøddesmør 1 spsk. olie 1 spsk. sød chilisauce saft af 1 limefrugt   PRØV OGSÅ: Kyllingespyd med kikærtesalat  

Opskrift - sådan laver du kyllingespyd med nudelsalat og peanutdip 

  1. Læg kyllingekødet i en skål. Rør olie, chilisauce og sojasauce sammen, og hæld det over kødet. Bland, og sæt kødet på køl i 30 minutter. Sæt de marinerede kyllingefileter på spyd. Steg spyddene gyldne på en (grill)pande i 6-8 minutter på hver side.   2. NUDELSALAT: Læg nudlerne i en skål, der kan tåle varme. Hæld 1½ l kogende vand over nudlerne. Lad nudlerne trække i 10-12 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og læg nudlerne tilbage i skålen. Rens forårsløg, og snit dem i små stykker. Rens snackpeberfrugter, og skær dem i tynde stave. Læg forårsløg, snackpeberfrugt og edamamebønner i skålen med nudlerne. Pres limesaft udover, og bland det hele sammen.   3. SOJAMANDLER: Varm mandler og sojasauce op på en pande. Rør rundt i mandlerne, mens sojasaucen koger ind. Det tager 6-8 minutter for den at koge helt ind. Drys sojamandlerne over nudelsalaten.   4. PEANUTDIP: Rør ingredienserne til peanutdip sammen i en lille skål. Servér peanutdippen til kyllingespyd og nudelsalat.

Få mere mad-inspiration i Faktas tilbudsavis

fakta
madplan

Læs også