Courgettesuppe med timian

6. november 2012
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Grøntsager, der koges og blendes, giver en fin og sund suppe. Kartoflerne tykner og giver konsistens, så hvidløgsosten er næsten kun for smagens skyld. Køb en potte ”blød” timian, og brug den med rund hånd




(4 personer)
300 g kartofler i terninger
1 løg i terninger
1 persillerod (150 g) i terninger
2 fed hvidløg, finthakkede
450 g courgette i terninger
olivenolie
8 dl urte- eller hønsebouillon
1 lille potte frisk timian
salt og peber
lidt citronsaft
2-3 spsk. hvidløgsost (f.eks. Buko)

TILBEHØR:
(ristet) brød med hvidløgsost

Gør alle grøntsagerne i stand. Svits dem i olien, uden at de tager farve. Kom halvdelen af timianen i, og hæld bouillon over. Lad det koge under låg i ca. ½ time, til det er godt mørt. Blend suppen direkte i gryden med en stavblender (er der timianstilke i, fiskes de op). Kog suppen op igen, og pisk osten i. Hak resten af timianen, kom den i suppen, og smag til med citronsaft, salt og evt. peber. Tykkelsen kan justeres med mere vand/bouillon. Servér suppen rygende varm med godt brød og resten af hvidløgsosten.

Prøv også: Porre-kartoffelsuppe