Mad
8. oktober 2013Æblemuffins med rosiner
Nyd disse søde æblemuffins lune til en kop te – er du ikke vild med rosiner, så bag dem uden.
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Æblemuffins med rosiner (9 stk.)
INGREDIENSER
100 g smør
2 æg
100 g sukker
3 æbler
200 g hvedemel
1 ½ tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
50 g rosiner
PYNT
2 spsk. kanelsukker
ENDVIDERE
9 muffinforme
Er du vild med æblemuffins? Så tjek også disse med gulerødder - uden mel og sukker
Opskrift - sådan laver du æblemuffins med rosiner
1. Smelt smørret. Pisk æg og sukker let sammen, og rør smørret i. Skyl æblerne; stik kernehusene ud, og riv æblerne groft. Vend dem i æggemassen. Sigt mel, bagepulver og kanel sammen, og rør det i dejen. Vend rosinerne i dejen.
2. Hæld dejen i smurte muffinforme. Drys med kanelsukker. Varm ovnen op til 200°, og bag kagerne i 15-18 minutter. Lad dem køle let af, før du serverer dem.
PRØV OGSÅ