https://imgix.femina.dk/media/flyt-fedtet-prim.jpg
Træning og kost

Flyt fedtet … og få din drømmekrop!

18. juli 2012
af Lonnie Kjer
foto: All Over
Har du mere til gården end til gaden? Eller er det omvendt? Hvis det irriterer dig, kan ny teknologi flytte rundt på sagerne, så det bliver præcis, som du vil ha’ det. Smart, ikke?

Mulighederne er tilsyneladende næsten uendelige, når man taler plastickirurgi. Et af de sidste skud på stammen hos danske klinikker er behandlingen Body-Jet, som i al sin enkelthed går ud på at flytte fedt fra ét sted til et andet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men du bestemmer selv, hvor fedtet skal fjernes fra, og hvor det skal puttes hen.

Fedt, mand!
Der er ikke noget nyt i at omplacere fedt, sådan set. Problemet har været at få fedtet til overleve på sin nye plads og opnå et permanent og flot resultat. Det skulle efter sigende være muligt nu med Body-Jet, og det lyder da ret smart at få mere eller mindre fylde, hvor man ønsker sig - uden at få sprøjtet andet ind i kroppen end det fedt, man allerede havde i forvejen.

Når enden er god ...
Og ja, du kan godt fjerne fedtet fra maven til brysterne. Eller fra lårene til bagpartiet. Eller til ansigtet. Og uden nævneværdige bivirkninger. Resultatet er oven i købet varigt, fordi de fjernede fedtceller kan ikke regenerere sig. Og man vasker så at sige fedtet væk med en blød væske, der efterlader blodkar og nerver uskadte - men fedtet er fjernet, og komplikationerne langt mere sjældne end efter traditionelle fedtsugninger. Eneste ulempe er, at du lige skal finde en 30-40.000 i budgettet, men så strutter du altså også, præcis hvor du vil strutte.

Læs også