Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv

I så fald er du ikke alene. 200.000 højtuddannede kvinder er på deltid, og 38 procent af alle danske kvinder arbejder på nedsat tid. Mange for at få karrieren og familielivet til at hænge sammen og med en konstant skyldfølelse hængende over hovedet. Det dilemma debatterer otte kendte kvinder og to kendte mænd i en ny bog, "Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv," og Q har sat to af deltagerne stævne - vi har spurgt Asger Aamund og Joan Ørting om…

Læs også: Hiv kan ramme alle

Hvorfor er det så svært for mange kvinder at nå det hele i dag?

Joan Ørting: "Vi har aldrig været mere fortravlede, rent arbejdsmæssigt, og når kvinder føler sig stressede, har de en automatisk måde at være på. De kan først slappe af, når de har nået hele to-do-listen. Mænd gør det modsatte. De vil væk fra alt det, der stresser dem, så når de får fri fra arbejde, har de brug for at stene til tv, i en jolle eller foran computeren. Manden er ikke doven, han vil bare væk fra stress. Men kvinden tænker, at han ikke laver noget, mens hun pisker rundt for at klare hjemmet. Når kvinden har meget at lave, har hun ikke tid til egenomsorg og danner ikke nok af hormonet oxytocin, og så an hun ikke finde glæde. Hun tænker: "Kom nu i gang, mand", hvor han tænker: "Slap dog af", for jo mere stressede og fortravlede vi er, jo mere vil vores forskelligheder vise sig."

I hvilken grad går kvinders karriere i stå, når de får børn?

Asger Aamund: "Hvis kvinden har gået hjemme i ti år og passet børn, kan hun godt komme tilbage til arbejdslivet, men hun kan ikke få en toppost, for hun er blevet ti år ældre og er hverken blevet klogere eller har fået mere erfaring. Desuden skal hun kæmpe om jobbet med mænd, der ikke har misset de sidste ti år på arbejdsmarkedet."

Joan Ørting: "Jeg er enig med Asger. Kvinder kan ikke få en toppost, hvis de har gået hjemme hos børnene i flere år. Det krævermeget at nå til tops, og det kan ikke lade sig gøre, hvis man som udgangspunkt er årevis bagefter konkurrenterne. Jeg tror nu heller ikke, at en toppost gør kvinder lykkeligere. Kvinder bliver ikke glade af succes, de bliver glade af at blive elsket. Jeg tror, at lykken erat have fokus på de kvindelig værdier såsom omsorg, varme, kærlighed og sårbarhed. Fordi de maskuline værdier har været i fokus så længe, er vi udpinte. Vi er trætte, stressede og udbrændte. Det kunne måske ændre sig, hvis fokus kom væk fra de maskuline værdier såsom at sætte sig mål, stræbe efter succes og konkurrere. Så ville både vi og Moder Jord komme mere i balance."

I bogen udtaler Asger Aamund, at kvinder lider af evig skyldfølelse, der kan forhindre dem i at gøre karriere. Hvor meget skyldfølelse har mænd?

Asger Aamund: "Ikke ret meget. Kun hvis de virkelig bliver trængt op i en krog. Mænd er gode til at "male billeder" af deres egne ulemper og fejl, så de fremstår bedre, end de er. De går efter det job, de stræber efter, uden at have dårlig samvittighed over noget. Til en jobsamtale fremstiller mænd sig i et meget gunstigt lys, hvorimod kvinder er mere nøgterne og hele tiden besidder en lurende dårlig samvittighed, fordi de er bekymrede for, om de er gode nok til jobbet."

Joan Ørting: "Mænd er gode til at føre sig frem på jobbet, hvor de får respekt og anerkendelse, men derhjemme kan de have svært ved at finde ud af, hvad kvinden ønsker. Hvis manden føler sig utilstrækkelig derhjemme, længes han efter at komme på arbejde igen. Det er derfor, at mange mænd bruger så lang tid til at sidde på wc, for der får de et tiltrængt pusterum. Jeg tror dog, at mange mænd lider af skyldfølelse. Det er den største følelse, de kender, helt tilbage fra urtiden, hvor de følte skyld, hvis de kom hjem uden at have nedlagt et bytte til familien. Mænd lider af skyld, og kvinder lider af frygt for alting og for, at andre kvinder tænker negativt om dem."

Læs også: Kvinder i krig

Skal kvinder være meget konkurrencemindede for at nå til tops?

Joan Ørting: "Det er en maskulin værdi at være konkurrenceminded, og kvinder behøver ikke at være konkurrencemindede for at nå til tops. Jeg er top-selvstændig, og der er ingen konkurrence hos mig, kun kærlighed. Jeg forestiller mig, at Asgers arbejdsplads er meget konkurrenceminded og ikke særlig fokuseret på at tiltrække kvindelig arbejdskraft?"

Asger Aamund: "Medicinalindustrien er altså ingen kaserne. Den er fyldt med kvinder. Vi vil bare have de bedste medarbejdere, og så er det lige meget, om det er mænd eller kvinder. Vi har ikke en statistik over, hvor mange mænd og kvinder, der arbejder hos os, for det er slet ikke noget, vi går op i. Vi går udelukkende op i, hvem der er bedst til jobbet."

Tænder mænd på magtfulde kvinder?

Joan Ørting: Nej, det gør de ikke. De tænder ikke på andre i "klubben", og powerkvinder "bliver mænd" og besidder maskuline værdier som at ville præstere og nå et mål, jo mindre tænder mænd på dem. Vi tænder generelt på modsætninger, og kvinder på topposter er dem, der får mindst sex. De er meget målrettede og maskuline, selv om de har højhælede sko på. De kan ligefrem ligne en mand i en kvindeuniform! Kvinder skal udstille sårbarhed fremfor styrke, som ikke giver dem lykke og tilfredshed."

Asger Aamund: "Hvis en kvinde har en toppost og arbejder 14-15 timer i døgnet, er det ikke sikkert, at hun har energi til at "smide stængerne i vejret", når hun kommer hjem, og så kan det være derfor, at hun ikke får sex. Henry Kissinger sagde, at magt er det bedste elskovsmiddel, og masser af mænd er da tiltrukket af kvinder, der er stjerner eller har en høj stilling. Det kan være meget erotisk for mænd at få lagt sådan en kvinde ned!"

Joan Ørting: "Hvis en kvinde har arbejdet 14-15 timer, har hun typisk meget svært ved at "komme ned i kroppen". Det hele foregår oppe i hovedet, og det giver hende ikke lyst til sex."

Joan Ørting udtaler i bogen, at tiden er ved at løbe fra kernefamilien. Hvad mener I?

Joan Ørting: "Kernefamiliemodellen holder ikke, når vi får nogle vaner, hvor vi ikke længere kommunikerer, og hvor vi dyrker sex på den samme måde hele tiden. Vi bliver nødt til at udvikle os og "ryste posen" og
starte forfra og have fokus på kommunikationen og sexlivet. Jeg møder mange kvinder, der ikke har tillid til mænd og tænker: "Hvad skal jeg bruge ham til? Han er besværlig, og det føles som at have et ekstra barn". Men kvinder HAR brug for mænd, blandt andet til at dyrke erotik sammen med. Det er fi nt, hvis kvinden er glad for sin vibrator, men hun har brug for en mand til at nå ekstasen."

Asger Aamund: "Jeg tror ikke, at kernefamilien forsvinder - den brydes bare om, og vi skifter roller. Tidligere var manden førerhunden i familien, selv om han var svagere og dummere end kvinden. I dag er det typisk kvinden, der bestemmer, og den naturligt stærke bliver familiens overhoved. På den måde har kernefamilien skiftet fortegn."

Læs også: På job med døden - mød 4 kvinder der til hverdag arbejder tæt med døden

Hvad skal kvinder gøre, hvis de har skyldfølelse over at gøre karriere, når de også har mand og børn og et ønske om et smukt hjem?

Asger Aamund: "De må ryste skyldfølelse af sig og give karrieren en skalle. Det har kvinder svært ved, fordi de har en stærk omsorgsfølelse. Omsorgsfølelsengiver skyldfølelse over for deres mødre, børn og veninder. Det er et biologisk handicap."

Joan Ørting: "Kvinderne skal bede om hjælp, hvis de har for meget at se til. Det er vigtigt, at kvinden tager sig af sig selv og sine egne ønsker, så hun ikke bliver sur og lukket, for kvindens humør er vigtigt for hele familien. Hvis kvinden siger til manden, at hun vil blive glad, hvis han gør det og det, så vil han med glæde gøre det for hende."

Asger Aamund: "Kvinder skal tro på sig selv og føle, at de gør det godt nok. De skal vælge at se på alt det, de når, i stedetfor at fokusere på det de ikke når."