https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/december/cougar-p2.jpg
Selvudvikling

Galleri: De moderne cougars

6. december 2013
af Q.dk - Rexfeatures og Wenn
Begrebet cougar, altså en moden kvinde der dater eller gifter sig med en langt yngre mand, har de sidste par år vundet indpas hos mange danskere. Se kvinderne der var med til at starter trenden.

Godt hjulpet på vej af fiktive 'man eaters' som Samantha Jones fra Sex and the City og 'Stiffler's mom' fra American Pie filmserien, samt højprofilerede kendisforhold som Demi Moore og Ashton Kutcher, er det gået fra at være lidt odiøst til at være ganske acceptabelt, og der findes eksempelvis efterhånden et hav af datingsites, der er dedikeret til cougardating.

> Modne kvinder hjælper yngre mænd på vej

Begrebets oprindelse er vidt debatteret, men der er generelt enighed om, at ordet 'cougar' dækker over en moden kvinde, oftest fra midten af 30'erne og opefter, som søger forhold, faste såvel som seksuelle, med en mand der er minimum 7-8 år yngre end dem selv. Nogle refererer også til dette som 'tadpoling' (haletudsejagt), og dette begreb stammer fra filmen 'Tadpole' fra 2002 med blandt andet Sigourney Weaver og kate Mara i hovedrollerne. Filmen handler om en 15 årig dreng, der er inderligt forelsket i sin langt ældre stedmoder (Weaver), men som ender med at have en affære med stedmoderens jævnaldrende veninde.

Den helt store klassiker indenfor området er dog Mike Nichols 'Fagre voksne verden' (The Graduate) fra 1967 med Dustin Hoffman og Anne Bancroft i hovedrollen. Hoffman spiller den 21 årige studerende Ben Braddock, der en sommer indleder en affære med hans fars forretningspartners langt ældre kone. I virkeligheden var Bancroft (1931-2005 ) kun seks år ældre end Hoffman (f. 1937).

Tv-serier som Cougar Town med Courtney Cox, der også i virkelighedens verden var gift med den syv år yngre David Arquette fra 1999 - 2013 er også et eksempel på fiktion, der beskæftiger sig med emnet.

Her er en liste over nogle af de kendteste eksempler på moden kvinde/yngre mand konstellationen.

Læs også