BLOG: Hvorfor er det ikke godt nok at være god nok?

Har du haft dårlig samvittighed i dag? Det har jeg. Op til flere gange, endda. For der er simpelthen så mange ting, jeg godt kunne gøre bedre: Stå tidligere op, sidde pænere på stolen, spise mindre smør på knækbrødet, gøre lidt mere ud af hyggen ved morgenbordet, gå længere ture med hunden, sidde mindre med mobilen foran børnene …
… Og i skrivende stund er kl. ikke engang 8 om morgenen endnu.

OM MALENE FICH WEISCHER

Malene Fich Weischer er digital chef for Q, Psykologi, Tidens Kvinder og Oestrogen, og har tidligere skrevet som journalist for en lang række danske aviser og magasiner.

Hun er desuden forfatter til bogen Flaskemor, der omhandler følelserne af ikke at kunne slå til som mor, når amningen ikke fungerer.

Malene er 42 år og bor på en gammel bondegård på vestsjælland med mand og to børn.

Den nye grundfølelse: Dårlig samvittighed

Vrede, sorg, frygt, angst og glæde. Det er de 5 grundfølelser vores følelsesliv er bygget op omkring, men jeg vil vove at påstå, at der har sneget sig en sjette grundfølelse ind. Den dårlige samvittighed. For jeg er på det seneste begyndt at lægge mærke til, hvor meget den dårlige samvittighed egentlig fylder i mit liv.

Der er jo altid noget at have dårlig samvittighed over. Så er man ikke en god nok forælder eller god nok kæreste eller god nok medarbejder … eller godt nok menneske. Vi er ikke sunde nok, veltrænede nok, forandringsparate nok, lykkelige nok … Fortsæt selv listen. Vi har bygget et samfund op, hvor diskursen er, at der altid er noget, vi ikke gør godt nok. Noget, vi kan blive bedre til.

Alt kan gøres bedre - men skal det?

"Jeg fandt ud af, at jeg ikke gad jagte det. At jeg rent faktisk er ligeglad med, om folk synes, jeg er kedelig, Det er ikke vigtigt for mig at være unik. Mere. Jeg har det fint med at være et gennemsnitligt menneske, der har kæreste, barn og hus. Det er fint, det er dejligt, jeg elsker det. Jeg ved godt, at det ikke er det liv, der bliver lavet en film over eller skrevet en bog om - men jeg har det fedt med det".

Sådan siger komikeren Christian Fuhlendorff, og han har fuldstændig ret. At være gennemsnitlig er blevet et fy-ord. I stedet skal vi dyrke os selv, så vi er top fitte, top sunde, top dygtige, top motiverede. Alt skal være i top. Gennemsnitlig og almindelig rynker vi på næsen af.

Problemet er bare, at ingen nogensinde bliver perfekte og helt unikke. Der er altid noget, som kan optimeres, skrælles af eller gøres bedre eller mere originalt. Men det efterlader os med en evindelig jagt på et uopnåeligt ideal, og jagten gør os skøre og - mener jeg - mere ulykkelige, end vi var i udgangspunktet. For vil VIL jo fejle. Ingen af os vil ende med at blive hverken unikke eller perfekte.

Jamen, er det ikke en tilbagestræberisk holdning, at man ikke hele tiden skal forsøge at blive et bedre menneske?
NEJ! Nej, nej og atter nej. Det er det ikke. Snarere tværtimod.

For selvfølgelig udvikler man sig gennem livet og går det op for dig, at du er et totalt røvhul overfor dine nærmeste eller bliver du altid fyret, fordi du ikke kan møde til tiden, så er der jo åbenlyst plads til forbedring. Men det er ikke det samme som konstant at skulle udvikle sig på ALLE områder. Som min uendeligt kloge 7-årige datter sagde forleden: Bare fordi man KAN alt, SKAL man ikke alt.
Det har hun ret i. Vi SKAL ikke alting hele tiden. Vi bliver nødt til at have et helle. Have en grundtilfredshed for at kunne fungere som mennesker.

>> Læs også: Hvem gider egentlig være perfekt?

Samfundets skyld?

I hele tidsånden ligger der, at hvis noget ikke er i udvikling, så er det i afvikling. Vi skal hele tiden fremad, fremad, fremad. Og er man ikke hele tiden i bevægelse hen imod dét, der lige for tiden lader til at være det rigtige, så er man et dårligere menneske. Så er man utilstrækkelig. Så snyder man sig selv for noget.

Men det er ikke kun samfundet, der pålægger os noget her. Vi ER jo samfundet. Det er os selv, der har udviklet os hen imod, at alting kan blive bedre og at vi skal have det bedste ud af alting, mens vi er her. Så hele tiden kører det i baghovedet - i hvert fald i mit baghoved - gør jeg det godt nok? Udnytter jeg min tid på jorden optimalt? Er jeg sammen med den rigtige? Hvad VIL GØRE mig lykkelig(ere)?

Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at fokusere på de ting, som GØR mig lykkelig? Lige nu og her. Pleje dem, i stedet for at jage nye mål? Pleje mine relationer - venner, familie, børn, mand - for det er jo dem, der i virkeligheden giver mig den allerstørste lykkefølelse.

Det er nemmere sagt end gjort, men jeg synes, vi skal prøve at gøre op med den evige dårlige samvittighed. Vi har alle brug for bare engang i mellem at kunne se os selv i spejlet og tænkte "Dét der, det gjorde du sgu godt". Det modsatte knækker os i længden.

Så spis nu den kage, du har drømt om hele ugen, knæk det medlemskort til fitness centeret, du alligevel aldrig bruger, kig på dine unger og nyd, at de jo rent faktisk trives, selvom der sikkert er ting, der kunne være anderledes, drik det glas vin - og glem så alt om den dårlige samvittighed. Nyd, at du er god nok, lige som du er.
- Og det er godt nok!

Artiklen indeholder affiliate links