https://imgix.femina.dk/media/c2e69c144d0046bdbaebc30e98125ff9.jpg
Træning og kost

Giv dig selv skønne spa-oplevelser derhjemme

8. januar 2012
af Marlene Kronborg, femina
Forkæl dig selv med din egen hjemmespa. Du kan sagtens lave lækre ansigtsmasker og skrubbecremer ud af ting, du har i køleskabet.

Nu kan du få gode råd med på vejen hvis du går og drømmer og gode spa-oplevelser som er tilgængelig i dit eget hjem. Laura Bonné er ejer af det anerkendte Amazing Space, som tilbyder økologiske spabehandlinger i København, og giver dig her et par fifs til spa-behandlinger derhjemme.

1. Lav et lækkert og blidt ansigtsskrubbemiddel på havregryn og rosenvand. Fjern døde hudceller ved at massere massen godt rundt på den fugtige hud. Massér i ca. et minut, og skyl huden af med lunkent vand. Anvend metoden en gang om ugen og få en smuk teint og en blød hud.

2. Mos en banan, og bland den med fire spiseskefulde honning, så har du en ansigtsmaske med både fugt og næring til den tørre vinterhud. Lad masken sidde i 5-10 minutter, og skyl af med lunkent vand.

3. Benyt dig af et japansk skønhedsritual, som går ud på at rense huden af med olie og vand, det giver en smuk teint og harmonisk hud. Opløs snavs og smuds ved at massere olie, f.eks. kokosolie, ind i huden. Fjern olien med vatrondeller opblødt i varmt vand, og stænk efterfølgende med koldt vand, det får porerne til at trække sig sammen.

4. Et helsebringende urtebad virker rensende, og lindrende på muskelømhed. Samtidig holder det forkølelsen stangen. Prøv et rensende bad med havsalt, citron og krydderurter. Opløs to-tre håndfulde havsalt, pres saften fra en citron, og tilsæt friske eller tørrede urter fra rosmarin, timian eller salvie. Lad salt, citron og urter trække i 5-7 minutter, før du lægger dig til rette i karret. I spa-kar med bobler bør urterne altid fjernes, før boblerne sættes i gang.

5. Romantisk aromaterapi på badeværelset er ikke svært at opnå med aromatiske oliedråber fra den japanske orkidé ylang-ylang. Brænd olien af i en oliebrænder, eller tilsæt et par dråber i et brændende stearinlys.

Læs også: Gladere, smukkere, sundere DIGLæs også: Femina tester øjen-makeup fjerner

Læs også