
Therese var udbrændt i et helt år. Tilbage på arbejde var hun skrækslagen

Foto: Privat
Therese Gulbrandsen er mor til to og oplevede, at hun brændte ud. Hun havde meget ansvar på sit job samtidig med, at hun havde alt ansvaret derhjemme.
- Jeg kunne ikke lægge arbejdet fra mig, når jeg kom hjem. Fire år før jeg blev udbrændt, blev jeg også alenemor, da børnene var tre et halvt år og ni måneder, siger hun.
Der var lidt søvn og meget ansvar, fortæller Therese.
- Så er jeg jo en typisk "dygtig pige" som vil gøre tingene "hundrede procent". Jeg var dårlig til at sætte grænser hjemme og på arbejde.

Det hele blev for meget, og udbrændtheds-symptomerne begyndte at vise sig.
- Jeg var svimmel, havde et tryk i brystet og følte mig fysisk syg selvom jeg ikke var det. Kroppen kunne ikke slappe af - den var afhængig af adrenalin.
Tog handling
Therese blev sygemeldt i 2023. Men hun forstod ikke, at kroppen faktisk var blevet udbrændt, så hun var tilbage på arbejde efter tre uger.
Det var alt for tidligt.
- Det gjorde bare, at jeg blev endnu dårligere end jeg var først. Det sagde fuldstændigt stop, og jeg blev sengeliggende. Da indså jeg, at jeg faktisk måtte tage mig den tid, jeg havde brug for, for at blive rask igen.
Denne gang varede sygemeldingen i et år.
- Hvad gjorde du for at få det bedre?
- Vi bor tæt på skov og hav - og bare det at gå korte ture og lytte til lydene i naturen, var rart. Jeg lavede også en del mediyoga og restorativ yoga - helt rolige ting som gjorde, at jeg kunne slappe af. Jeg lærte at trække vejret ordentligt igen, og jeg har været hos neurofleksolog for at løsne op der hvor stressen havde sat sig i skuldre og nakke, fortæller Therese.
Efterhånden blev hun også mere bevidst om, hvad hun prioriterede i hverdagen. I en periode måtte hun vælge tid med venner og dele af familien fra, fordi hun måtte fokusere på sig selv og hverdagen med børnene.
- Folk omkring mig har været meget forstående, siger Therese, som har valgt at være åben om de udfordringer, hun har haft.
- Det allervigtigste jeg lærte var, at jeg ikke skulle gøre alt selv. Det er ikke et nederlag at bede om hjælp.
Rolig opstart i job
Langsomt, men sikkert fik Therese energien tilbage.
Otte måneder inde i sygemeldingen måtte hun tage et valg: Prøve at komme tilbage i job igen, eller søge om arbejdsafklaringspenge. Hun valgte det første.
- Jeg mærkede, at jeg kunne tåle mere socialt og i hverdagen, og at det var bedre at prøve mig lidt i job igen før 100 procent-sygemeldingen udløb.

Det er altid nemt at skyde skylden på den anden, men jeg har brugt lang tid på at tænke over mit eget mønster
Therese lagde en nøje gennemtænkt plan for, hvordan hun skulle gå frem uden at falde tilbage i stressen igen. Essensen var følgende: Små skridt, og langsom øgning af tolerancegrænsen.
- Jeg måtte have en rolig start. Jeg begyndte med én time om ugen, så øgede jeg forsigtigt med én time hver uge.
- Hvordan var den første time tilbage?
- Jeg mærkede, at kroppen gik i beredskab igen. Der var meget lyd. Jeg arbejder jo med børn, så jeg kan ikke skrue ned for lyden, men kolleger og ledelse tog meget hensyn til mig. Så det var en fin oplevelse, siger Therese.
Symptomerne dukkede op igen
Før sommerferien sidste år arbejdede hun 80 procent, og det gik stort set helt fint, fortæller Therese.
Men så kom sommerferien.
- Da arbejdet nærmede sig igen efter syv uger fri, mærkede jeg, at svimmelheden begyndte at komme tilbage. Jeg vidste, at jeg skulle have mere ansvar på arbejde igen, og at jeg nu skulle tilbage til at arbejde 100 procent.
Da det nærmede sig jobstart, mærkede Therese flere og flere af udbrændthedssymptomerne, som hun troede var væk.
- Jeg var bange for, at alt skulle komme tilbage igen, og frygt gør jo ikke ligefrem symptomerne bedre.
Therese gav besked til sin chef om, hvordan hun havde det, og at hun måtte få mulighed for at trække sig lidt væk, hvis hun havde behov for det. Det blev taget godt imod, fortæller hun.
I tillæg havde Therese nu opbygget god erfaring med at finde roen, og ikke mindst: Tale pænt til sig selv og berolige kroppen, når den bliver stresset, sådan at stress-symptomerne ikke tager over. Da hun mærkede, at symptomerne blev værre, sagde hun til sig selv:
Det er ikke farligt, det går fint.
Øgede tolerancen
Trods symptomer følte Therese, at hun var klar til at håndtere dem og prøve sig i fuld tid igen. Hun var bevidst om at tage pauser, når hun havde brug for det, og at skabe et ordentligt skel mellem job og hjemme, sådan at hun ikke tog arbejdsansvaret med hjem.
- Jeg efterlod altid computeren på arbejde, og jeg lavede ofte nogle yogaøvelser, da jeg kom hjem. I den første periode var jeg heller ikke social efter arbejde, jeg prioriterede i stedet hvile.
Efterhånden øgede hun også tolerancen for socialisering og fysisk aktivitet.
Therese har formået at arbejde fuld tid siden efterårsferien sidste år.
- Jeg har også formået at tage "mig"-tid tilbage: Tid jeg bruger på ting jeg kan lide, som træning. Ting som er gode for mig, ikke bare alle andre. Det er så let at glemme sig selv i alt det der sker i livet.
- Helt almindeligt
Astrid Lauritzen er mental træner. Hun har hjulpet mange udbrændte kvinder, og hun fortæller, at det er helt almindeligt at opleve symptomforøgelse igen, når man kommer tilbage på arbejde efter udbrændthed.
- Mange jeg har arbejdet med har en frygt for at blive syg igen og denne frygt gør, at de kan gå i fælden med at overtolke signalerne, de mærker i løbet af en dag. Så kan man havne i en negativ spiral.
Når du skal tilbage til arbejde, er det vigtigt at have reflekteret lidt i forvejen over, hvad der gjorde, at du blev udbrændt i første omgang, understreger Lauritzen.
- For mange har det handlet om grænsesætning - at de ikke formår at sætte grænser for sig selv, eller at de i lang tid har taget valg, som er gået på tværs af deres værdier. Totalbelastningen har været for stor.
- Uanset grunden, så er det vigtigt, at du ikke bliver bange for at blive træt igen, eller at du bliver stresset, hvis du mærker, at du kender signalerne.
Lauritzen plejer at anbefale sine klienter at finde beviser på, at kroppen er rask og frisk, og normalisere at efter en endt arbejdsdag så er det helt normalt at være træt.
- Når du starter på arbejde igen, så ville jeg tage det gradvist og have fokus på det som fungerer. Derudover anbefaler jeg altid at lægge lidt ekstra hviletid ind om eftermiddagen. Her er meditation og yoga meget fine aktiviteter, som beroliger nervesystemet.
Lauritzen understreger også vigtigheden af, at du sætter små mål, som du ved, at du har gode muligheder for at nå.
- I denne periode er mængde eller resultat ikke vigtigt, det som er vigtigt er, at du har en retning med tanke på, hvad du ønsker at opnå, hver eneste dag.
- At sammenligne sig med andre kan også være en fælde at gå i her, husk at din krop er unik, og du behøver at finde din balance på hvor meget du tåler af fysisk og emotionel belastning.
Bedre kendt med dig selv
I sådan en proces ligger der meget læring. Det er en fin mulighed for at blive endnu bedre kendt med sig selv, påpeger Lauritzen.
- Og hvad der er vigtigt for dig for at have det godt. De som bruger denne tid godt og har et godt fokus, vil kunne komme tilbage med en helt ny indsigt om sig selv - og de ved, hvad de skal sige ja til, og hvad de skal sige nej til i fremtiden.
Tilbage i fuld tid
Therese tror, det er vigtigt at være klar over, at man kan mærke tilbagefald af symptomer, når man tager livet tilbage efter udbrændtheden. Det er normalt, man må bare klare at stå i det så godt man kan.
- Mærk tegnene, uden at blive bange for dem. Måske øger du for meget, for hurtigt? Eller kan det være, at symptomerne går over igen? Jeg tror, det er vigtigt at være nysgerrig på, hvad kroppen prøver at sige til dig, og justere efter det.
- Og jeg tror, det er vigtigt at være åben på arbejdspladsen om, hvordan du har det, sådan at de kan tilrettelægge bedst muligt. Måske der kan tilrettelægges hjemmearbejde også, sådan at du har mindre ansvar hjemme i den periode, du skal tilbage i job?, siger Therese.
- Jeg har fået meget støtte fra nærmeste familie og venner, og det har betydet meget for mig. Det har hjulpet mig på vej ud af udbrændtheden.
I dag har hun fundet en fin balance mellem hverdag, job, fritid og aktivitet.
- Det kan blive bedre! Opgiv ikke håbet, afslutter hun.
Denne artikel blev først bragt på KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

"Jeg kan ikke lide mit ene barn": Psykolog Anna Bennich guider gennem de tabubelagte følelser

Det var ikke Gudrun Maries garderobe, der satte gang i hendes refleksioner om tøj. Det var en besked fra en mor i sønnens klasse
