Liv
11. juni 2025

Tårevædet 'Bachelorette'-drama klippet ud: Mark brød sammen

En fuldstændig knust Mark Kongsbak brød sammen under helt særlige 'Bachelorette'-optagelser. Det fortæller han selv.
Af: Nicklas Erik Lagerstorf
Mark Kongsbak

Foto: Gregers Overvad

Medmindre du er bygget af stål og ikke besidder følelser, så kunne du nok også mærke en tåre eller to presse sig på, da Mark Kongsbak i sidste uge krængede sit hjerte ud i 'Bachelorette'.

Med følelserne udenpå tøjet fortalte den ellers normalt altid smilende nordjyde modigt Emma og Mai, hvordan han mistede sin mor, da han var bare 18 år.

Men faktisk var hele den rørende sekvens lige ved at gå i vasken. Det fortæller Mark, da han er gæst i SE og HØRs podcast 'Sladderministeriet' sammen med 'Bachelorette'-makkeren Anton Prescott.

- Hele den fest har jeg det ekstremt svært. Det er svært at tænke på at have det sjovt til den fest, forklarer Mark, som grubler over sin kommende fortælling, mens de andre drikker drinks og danser på livet løs.

- Det, man ikke ser, er, at bag kameraerne, er der en, der styrer gulvet, som sniger sig ind og siger, at der ikke er mere tid. Der har jeg ikke nået at få sagt det til Mai og Emma endnu, og de er hver især ude at snakke.

Før den famøse fest, hvor der blev drukket tæt, bliver Mark af produktionen foreslået at fortælle historien om sin mors død til de to kvinder. Til at starte med er han ikke frisk på idéen, men efter lidt overtalelse går han med på den.

Bryder fuldstændig sammen

Nordjyden bliver lovet, at han nok skal få tid til at få Emma og Mai for sig selv og samtidig have tid nok til at fortælle det, han har behov for og er komfortabel med. Så da en fra produktionen melder, at nu slutter festen, kollapser det hele for Mark.

- Der bryder jeg fuldstændig sammen, og jeg er nødt til at komme væk og snakke med en deltageransvarlig og gøre hans trøje gennemblødt af tårer. Jeg blev bare ved med at græde.

- Jeg følte svigt og skuffelse, fordi jeg havde fået at vide, at der nok skulle komme tid. Det var ligesom produktionens idé, at jeg skulle snakke med pigerne om det til festen, fortæller Mark.

Under sammenbruddet går det formentlig op for produktionen, at de har dummet sig. I hvert fald bliver der lavet om i planerne, så Mark kan få fortalt sin historie til Emma og Mai.

Han får at vide, at han kan få al tid i verden til lige at samle sig selv og blive mentalt klar til at fortælle om sin mors død, kort tid efter han har grædt som pisket.

- Jeg skulle lige tage mig sammen, have noget vand i hovedet, og så gik jeg ud og gjorde det. Heldigvis var pigerne rigtig søde og greb mig rigtig dejligt, forklarer Mark.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.