Slanger, tandtab og mistet bagage: Hvad betyder vores drømme egentlig? Drømmetyder kommer med sit bud

Jeg befinder mig i en lille byhave omringet af mure, jeg næsten kan se over. Haven er som en lille grøn oase, jeg er omgivet af en masse træer og tæt bevoksning. Der er to slanger i haven sammen med mig. Den ene er sort, den anden er rød-orange.

Det sorte krybdyr slanger sig rundt på toppen af murene, imens den rødlige slange snor sig rundt om min arm og min højre hånd. Pludselig bider den mig i hudflappen mellem tommelfinger og pegefinger og efterlader et aftryk af dens tænder. Men der sker mig ikke noget. Jeg er ikke bange for den.

“Andre menneskers drømme er kedelige” er den største misforståelse, vi har om drømme. Det mener Rikke Oberlin Flarup, der er uddannet clairvoyant og drømmetyder, og til daglig arbejder som forfatter, redaktør, underviser og litteraturformidler.

Hun har budt mig indenfor i sit hjem, der, hvis man ser bort fra en stærk duft af røgelse, bærer mere præg af, at hun er forfatter, end at hun har en evne til at være i kontakt med det hinsides. Udover at gøre os klogere på, hvad det vil sige at være forbundet med noget, vi andre ikke kan se, har hun også sagt ja til at tyde en af mine drømme.

Ved at lytte til det, drømmene og underbevidstheden har at fortælle os, kan vi nemlig blive klogere på os selv – og på andre, mener hun. Hvis vi altså lytter efter.

– Drømme er vores modersmål. Det er det allermest ucensurerede sted i os, som vi har en eller anden form for dialog med. Det er underbevidstheden, der gerne vil råbe os op. Vi kan ikke kontrollere, hvad der skal ske, fortæller hun.

Den indre stemme

Når Rikke Oberlin Flarup tyder drømme for sine klienter, lyser den clairvoyante lampe altid inde i hende. Allerede som barn havde hun en idé om, at hun var i kontakt med noget større, uden helt at vide hvad. I hendes familie løb de ofte orienteringsløb, og hun for stort set aldrig vild i skoven. Det var en følelse af at hun blev guidet, passet på, fortæller hun.

Men særligt én voldsom oplevelse gjorde det klart, at hun havde forbindelse til noget, ingen andre kunne se. I år 2000 stod hun som 18-årig forrest ved Orange Scene på Roskilde Festival, da Pearl Jam gik på scenen. Pludselig hørte hun en indre stemme, der råbte, at hun skulle komme væk. Senere samme aften omkom ni mennesker i et tragisk massesammenstød lige der, hvor hun tidligere på aftenen havde stået.

– Det kan være lidt svært at forklare, men det er som en åben kanal. Der er nogle clairvoyante, der oplever ting i billeder. For mig er det meget følelsesbaseret, fortæller hun.

Forskellige former for drømme

Det er svært at tale om drømmetydning, uden at navne som Sigmund Freud og Carl Jung dukker op. Ifølge Jung kan man opleve at have det, han kaldte en “stor drøm”.

En stor drøm er en dyb og meningsfuld drøm, der har spirituel eller psykologisk betydning og ofte huskes hele livet. Som regel er man ikke i tvivl, og man kan føle trang til at dele sin drøm med nogen, fortæller Rikke om de “store drømme”.

De dukker som regel op i perioder med store forandringer eller overgange, og er ofte stærkt symbolske og kan indeholde “arketyper” – som eksempelvis djævelen eller slangen, som det er tilfældet i den drøm, som jeg har bedt Rikke om at tyde. Det vender vi tilbage til.

Men så er der også alle de andre former for drømme.

– Selvom vi har hvert vores drømmesprog, så er der drømme, der går igen hos mange.

Nogle af de mest hyppige drømme er at komme for sent og at miste sin bagage. Men det behøver ikke at være en dårlig ting, forklarer Rikke. Hun uddyber:

– Det er ofte meget godt, hvis man ikke får bagagen tilbage. Så er det et tegn på et gammelt mønster, man lægger bag sig.

Mange oplever også i deres drømme, at de er gravide - uanset hvilket køn de har, eller at man taber sine tænder. Selvom tandtab er en hyppig genganger i drømmeland, så er det forskelligt, hvordan drømmen kan tydes, siger hun.

– Tænder er dyrets måde både at beskytte sine børn på, det har at gøre med at “bide fra sig”. Så det kan være et symbol på, at der er noget man ikke får sagt, at man ikke er vred nok.

Mange oplever også at have virkelig forstyrrende drømme. Det kan eksempelvis være, at man i drømmen har sex med et menneske, man ikke har lyst til at have sex med, som eksempelvis et et familiemedlem, eller en man ikke kan lide.

– De fleste mennesker har de her drømme. Det handler ikke om den konkrete situation, men mere om hvilke egenskaber det her menneske har, som ikke er blevet aktiveret i en selv. Spørgsmålet er, om de egenskaber kan komme frem på en eller anden måde? spørger hun.

Derfor er det en god ide at lytte til sine drømme

Udover at vores underbevidsthed ifølge Rikke taler til os gennem drømmene på et psykologisk plan, så kan drømmene også fortælle os om vores kroppe og vores fysiske tilstand. Og det fremhæver hun som endnu en god grund til, hvorfor det er en god ide at lytte efter.

– Det er, som om vi har aflært os kroppens sprog. Noget som mange kropsterapeuter eksempelvis taler om.

– Jeg ser drømmene som en form for gratis coaching/terapisession hver nat. Vi har altid selv de bedste svar på vores problemer. Når man begynder at forstå sit eget drømmesprog, så begynder der at være nogle løsninger, som er ret lige for og konkrete, fortæller hun og kommer med et eksempel fra sit eget liv.

– Jeg er en lille smule laktoseintolerant. Men jeg kan godt lide flødeskum, jeg kan godt lide is, og jeg kan godt lide ost. Så når jeg overhører min krop, hvilket jeg gør rigtig meget om sommeren, så udmønter det sig i det, jeg kalder for mit “ostemareridt”. I mareridtet bliver jeg altid kvalt i mozzarella på den ene eller anden måde, fortæller hun og griner lidt pinligt berørt.

– Ergo er løsningen, at jeg skal spise færre mælkeprodukter.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan vores individuelle “ostemareridt” ser ud, og det er ikke altid, løsningen fremgår lige så konkret som i Rikkes tilfælde. En måde at lære at tyde sine egne drømme på, er ifølge Rikke at lægge mærke til hyppige symboler, farver, tal og arketyper.

– Der er delte meninger omkring det. Men farvesymbolik er altid stærk, uanset hvilken tradition man går ind i. For mig hænger farverne meget sammen med vores chakra, der er et system, som er så tydeligt forankret i vores krop.

Ifølge hinduistiske og buddhistiske traditioner findes der syv hovedchakraer, der løber lodret fra toppen af hovedet til nederst på rygsøjlen. Hvert chakra refererer til forskellige energicentre i kroppen.

Udover farvesymbolik trækker Rikke også på numerologien, når der optræder tal i drømmene. Her betyder tallet to eksempelvis dialog, imens tallet tre kan handle om samspil mellem eksempelvis krop, sind og ånd, forklarer hun.

Drømmetydning i praksis

Når det kommer til arketyper, er slangen som tidligere nævnt et af de mest hyppige. Slangen står for transformation på grund af deres evne til at skifte ham. Det bringer os frem til den drøm, som jeg har bedt Rikke om at tolke for at demonstrere, hvordan drømmetydning fungerer i praksis.

– De to store symboler i drømmen er haven med en mur omkring og de to slanger. Når der er en have og ting, der er grønne, så er vi ved hjertechakraet: alt det, der inde i dig handler om kærlighed – til dig selv, til andre og til det, du er passioneret omkring.

– Når det er omringet af en mur, kan det betyde, at du kommer til at lukke ned i dit hjerte. Det kan være mennesker, du ikke har lyst til at lukke ind, eller mennesker, du gerne vil lukke ind, men kommer til at holde på afstand, fortæller Rikke.

Hun bevæger sig videre til punktet om de to slanger.

– Tallet to er tit noget, der handler om dialog. Ikke nødvendigvis mellem dig og andre. Du er god til det, der handler om kommunikation udadtil, det journalistiske, men det kan også være noget at gemme sig bag. Så de to slanger handler om dialogen indadtil.

I drømmen bevæger den sorte slange sig rundt øverst på muren. Når noget i drømmene bevæger sig “oppe”, er det tit et tegn på tankevirksomhed, det rationelle. Det kan være et tegn på en tendens til at ville forstå alting rationelt, før intuitionen får lov til at råde, forklarer Rikke.

Vi går videre til den rød-orange slange, hvis farver forbinder sig til rodchakraet og sakralchakraet, der relaterer sig til overlevelse, livsgnist og tryghed samt kreativitet, skabertrang og lyst. Idet slangen snor sig omkring den højre hånd, knytter det sig til handlekraft, hvorimod venstre forbinder sig til evnen til at modtage. I og med at biddet sker i den handlende hånd, kan det være et tegn på handlingslammelse ifølge Rikke.

Derudover er det vigtigt at spørge sig selv, om man er bange for slangerne i sine drømme. Det kan være et tegn på, at man bremser transformationen, forklarer hun.

– Det overordnede tema i drømmen er at få skabt balance imellem dit rationelle og følelsesmæssige liv, så de begge får lov at eksistere i dig.

– Lykkes det, vil det kunne fjerne muren ind til haven, og du vil blive i stand til at modtage flere af de ting, du måske har brug for – med alt, hvad der handler om hjerte og kærlighed i bred forstand. Ikke kun den romantiske.

Rikke får det nærmest til at lyde let at tyde drømme. Så spørgsmålet er, om alle kan lære det?

– Hvis man har lyst til at lære det, så kan man. Og man vil også altid være sin egen bedste drømmetyder. Jeg kan være et spejl, og jeg kan være sådan en, man kommer og spiller bold med.

– Men det er altid dig selv, der forstår drømmen bedst inderst inde.

Om man tror på clairvoyance eller ej, er ikke afgørende. Men en ting er svær at affeje helt: Drømmene er et natligt rum, hvor vi møder underbevidstheden og sider af os selv, som vi ikke altid kan få øje på i dagslys.

Selvom drømme ikke kan give definitive svar, kan de stadig åbne for samtaler, både med andre og med os selv.