Unges druk kan være tegn på selvskade

Selvskade blandt unge er blevet et udbredt fænomen. Det er velkendt, at mange unge med fuldt overlæg skærer, slår eller brænder sig selv i et forsøg på at løsne op for deres indre, følelsesmæssige kaos. Den kortvarige fysiske smerte giver den unge et øjebliks fred fra sin angst, vrede, sorg eller frustration.

Om selvskade

Der er ikke en entydig definition af fænomenet selvskade.

Der skelnes mellem direkte- og indirekte selvskade.

Direkte selvskade foregår inden for en kort og afgrænset tidsperiode og kan f.eks. være at slå, brænde eller bide sig selv.
.
Indirekte selvskade foregår over en lang periode og med et mere utydeligt billede af skadevirkningerne, fx gennem rygning eller alkoholmisbrug.

Selvskade er ikke selvmordsforsøg, men en måde at lindre sin psykiske tilstand via fysisk smerte og håndtere svære følelser på.

Personer, der skader sig selv, ønsker som regel ikke at dø. I modsætning til selvmord er selvskade en måde at overleve på.

Kilde: http://www.lmsselvskade.dk/

Indirekte selvskade

Men det rækker videre end dét. Nye forskningsresultater fra Region Hovedstadens Psykiatri viser nemlig, at en stor del af disse unge også ofte forsøger at regulere deres følelsesliv på det ubevidste plan ved f.eks. at drikke sig selv fra sans og samling, tage stoffer, overspise eller sulte sig selv - metoder, som eksperter har givet fællesbetegnelsen 'indirekte selvskade', fordi de sjældent skader kroppen nu og her, men kan gøre det på sigt.

"Har man en adfærd, der er indirekte selvskadende, er sandsynligheden for, at man også gør direkte skade på sig selv stor. Jo mere indirekte selvskadende man er, jo mere direkte selvskadende er man altså også," siger professor i psykologi Bo Møhl ved Region Hovedstadens Psykiatri og fortsætter:

Vigtig viden

Dét er vigtig viden, for vi kan bruge den til at forstå, hvor vigtigt det er at få de unge mennesker til at håndtere stress og indre spændinger på andre måder end ved at skade sig selv, mener Bo Møhl.

"Vi lever i en verden, hvor vi er meget fokuserede på de ydre værdier og glemmer at lære vores børn de konstruktive værktøjer, de har brug for til at kunne takle deres eget indre følelsesliv."

Stort overlap mellem direkte og indirekte selvskade

Bo Møhl og hans kolleger er nået frem til deres resultater ved at analysere svarene fra et spørgeskema, der var delt ud til 6000 gymnasieelever - godt halvdelen af de adspurgte svarede. Spørgeskemaet spurgte ikke alene ind til, om de unge gjorde direkte skade på sig selv, men rummede også spørgsmål om spise- og alkoholvaner samt et eventuelt stofmisbrug.

Undersøgelsens resultat

Undersøgelsen afslørede, at 21,5 procent af dem, der havde besvaret spørgeskemaet, havde gjort direkte skade på sig selv på et eller andet tidspunkt i deres liv og at 16,2 procent havde gjort det i løbet af det seneste år, hvilket er i fin overensstemmelse med lignende udenlandske studier.

Andelen af unge, der havde erfaringer med indirekte selvskade, var 53,9 procent, og da forskerne sammenholdt grupperne for indirekte og direkte selvskade, fandt de et betydeligt overlap. En tredjedel af alle dem, der skadede sig selv indirekte, skadede således også sig selv direkte.

Voksne har et ansvar

Skeptikere vil måske umiddelbart stille spørgsmålstegn ved, om det at drikke sig fuld til fester og gå op i at være slank kan tages som et tegn på, at den unge har det psykisk dårligt. For unge går generelt meget til fest og dyrker deres udseende.

Men der er forskel på at have det sjovt og jævnligt at drikke sig til bevidstløshed. Og der er en grænse mellem blot at spise lidt og at sulte sig selv. Set udefra kan det umiddelbart være svært at skelne mellem, om den unge er ok, så for forældre, læger og lærere gælder det om at være ekstra observante.

"De voksne, der omgås de unge, har et ansvar for løbende at spørge ind til den unges trivsel. Det kan have store konsekvenser bare at lade stå til, for unge, der gør skade på sig selv, risikerer at dø på egen hånd. Det er dokumenteret, at en betydelig andel af de unge, der ender med at tage deres eget liv, har haft selvskadende adfærd," siger Bo Møhl.

SELVSKADE - FLERE FAKTA

Flere studier viser, at 10 procent af dem, der begår selvskade, har gjort det mere end 20 gange. For nogle unge bliver selvskade den dominerende strategi i forhold til at takle følelser.

Omfang af indirekte selvskade
Den nye undersøgelse fandt, at 43,9 procent af alle deltagerne havde haft alkoholblackouts, 20,4 procent havde et forstyrret spisemønster defineret ved overspisning med opkast eller underspisning, og 10 procent havde erfaringer med brug af hårde stoffer.

Forskergruppen:
Ud over professor Bo Møhl blev studiet gennemført af psykolog Peter la Cour, ligeledes fra Region Hovedstadens Psykiatri samt psykolog Annika Skandsen fra Statens Barnehus i Norge.

Drenge og piger agerer forskelligt

I medierne bliver det ofte fremstillet, som om det først og fremmest er pigerne, der skader sig selv - men den påstand afliver det nye studie. De unges besvarelser vidner om, at selvskade stort set forekommer lige hyppigt hos de to køn.

Til gengæld holder pigerne generelt hurtigere op med at skade sig selv end drengene. Det kan være en følge af, at piger og drenge tyr til forskellige former for selvskade.

"Mens pigerne typisk skærer i sig selv, hvilket hurtigt opdages af forældre og lærere, foretrækker drengene at slå sig selv - og de blå mærker, de får, kan de let bortforklare ved at have stødt ind i et bord eller at have været oppe at toppes med en kammerat fra klassen. Drengenes selvskade foregår altså mere i det skjulte, da det at have et blåt øje er en del af den maskuline kultur," siger Bo Møhl.

Selvskade er blevet 'moderne'

Bo Møhl blev optaget af selvskade blandt unge, da han som psykolog skulle behandle piger, der skar i sig selv. Han funderede over, hvad denne trang til selvskade kom sig af og havde en mistanke om, at selvskaden var en form for affektregulering. Han lavede en række undersøgelser, det indikerede, at flere og flere unge gjorde skade på sig selv - akkurat som udenlandske studier havde vist.

Selvskade, der smitter

Sygdommen spreder sig som en epidemi, hvor den ene unge smitter den anden med sin adfærd. Hvis klassens seje pige skærer i sig selv, så vil det inspirere andre piger til at følge trop. Når det handler om selvskade, der har udviklet sig næsten eksplosivt i de seneste 20 år, så har Internettet spillet en stor rolle.

"Tidligere var det kun psykiatriske patienter, der skadede sig selv, men her så vi en tendens til at det blev moderne blandt velfungerende unge mennesker. Det er et socialt fænomen, man omtaler tendensen som en ny patologi," siger Bo Møhl, der tager det som et udtryk for stress og en voksende ensomhed blandt unge. Et tegn på, at de unge mangler nogle at snakke følelser med.

Kroppen - en kilde til kontrol

Spørgsmålet er så, hvor denne trang til selvskade kommer fra. Noget af det første, vi som børn lærer at kende, er vores krop - i første omgang lærer vi at gå, holde en ske i hånden og registrere smerte, når vi slår os - det næste skridt er at kontrollere vores følelser. Når vi som mennesker kommer i krise, så har vi en tendens til atter at falde tilbage til det basale. Vi slår bevidst os selv for at mærke vores egen krop og trække fokus væk fra problemerne

"Når følelserne koger over, bruges kroppen til at opnå kontrol," slutter Bo Møhl.