Tror du også på skæbnen?

Tror du også på skæbnen?

Den danske atomfysiker Niels Bohr havde en hestesko hængende over indgangsdøren til sit sommerhus. En anekdote lyder, at han en dag fik besøg af berømte udenlandske kollegaer, som spurgte, hvorfor den hestesko hang der.

Niels Bohr forklarede, at den ifølge gammel dansk overtro betød lykke. »Men sådan noget tror du da ikke på?« indvendte kollegaerne. »Nej, det gør jeg ikke«, svarede Niels Bohr: »Men de siger, at det også virker, selvom man ikke tror på det.«

Ifølge filosof John Engelbrecht illustrerer den historie meget godt, hvordan de fleste af os opfatter skæbnen sådan til daglig. Vi taler om, at noget lå i kortene, at nogen led en ufortjent skæbne eller var født under en heldig stjerne, men hvis nogen spurgte ind til vores skæbneopfattelse, ville vi umiddelbart affærdige den som ren overtro. Det moderne menneske er nemlig mere rationelt, effektivt og objektivt end nogensinde før. Alligevel mener John Engelbrecht at skæbnetroen stadig hænger ved:

"Forestillingen om, at andre magter spiller ind, udspringer af det religiøse, som er dybt forankret i os. Alle mennesker tror på skæbnen i en eller anden grad."

Frihed til at ændre skæbnen

Skæbnen har dog fået lidt af en makeover siden dengang, vi alle var bønder og en ulykkelig skæbne ofte handlede om, at det var umuligt at vriste sig fri af sin sociale arv. Hvor skæbnen før i tiden gjorde os til slave, ser vi i dag friheden til at ændre den som en gave. Eller som filosof John Engelbrecht formulerer det:

"Nogle går til numerolog og forsøger at ændre deres skæbne ved at tage et nyt navn. Andre dyrker positiv psykologi og laver lister over de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Vi er i det hele taget meget opmærksomme på at bygge os selv op mentalt for på den måde at blive tilsmilet af lykken."

I dag har vi en meget rationel hverdag og en grundlæggende tro på den frie vilje, men alligevel lever skæbnetroen i bedste velgående.
"I vores normale bevidsthed er vi ganske vist rationelle, men sindet har sine dybder. Materielt er vi toppet for længst, og så opstår behovet for at fokusere på det indre. Følelser og følelsesoplevelser kommer i fokus og dermed også skæbnetroen."

Vi vender os mod skæbnen, når det gør ondt

Det moderne menneske befinder sig et sted mellem Las Vegas og Betlehem, understreger filosoffen.
"I Las Vegas er det ydre alt og det indre intet. I Betlehem handler alt om inderlighed. Tidsåndens store udfordring er, at vi alle skal finde hjem et sted mellem de to ydre punkter. Hver dag tvinges vi til at vælge mellem at tænke med hjertet og med hovedet. Mange søger indad, fordi de ikke kan få den ydre verden til at fungere."
Det er især, når døden er nær eller livet bare gør ondt, at vi synker dybere ind i sindet og vender os mod skæbnen.
"Nogle trøster sig med skæbnen, som noget, der giver mening, mens andre føler uretfærdighed og bliver vrede", forklarer han.

Skæbne: Den skjulte gud

At skæbnen kan føles, hård, ubarmhjertig eller decideret meningsløs er noget Signe Malene Berg, der er natkirkepræst i Københavns Domkirke, ofte bliver konfronteret med.
"Grundlæggende søger alle mennesker efter at give livet betydning, også i svære situationer. Den søgen er svær at lægge fra os, og den ligger mest som en anklage, når vi ikke har det godt", bekræfter Signe Malene Berg. Præsten og kirkereformatoren Martin Luther har engang sagt, at skæbnen er et folkeligt udtryk for det, man teologisk vil kalde »den skjulte gud«.

"Den skjulte gud er en tvetydig magt, som både skaber og destruerer. Det er den side af Gud, som fornuften og erfaringen kan følge, hvorimod den kristne Gud, der har vist sig for os som entydigt god og tilgivende, er en side af Gud, som kun kan tros, da en entydigt god gud jo strider mod erfaringen," forklarer Signe Malene Berg.

Skæbnen må godt gøre én vred

Når præsten taler til mennesker i sorg, der føler, at skæbnen har været uretfærdig, så bekræfter hun dem.
"Måske prøver vi sammen at finde en betydning, men ofte hjælper det bare at italesætte den afmagt, der er. Det er vigtigt, at give sig selv lov til at være vred. Jeg skal ikke coache eller psykoanalysere folk, men give dem lov til at føle sig hjælpeløse som et lille barn."

Signe Malene Berg mener, at mange støtter sig til en skæbnetro i krisesituationer.
"Det hjælper at have en magt, man kan blive vred på. Det kender jeg også fra mig selv. Som præst oplever jeg jo mange triste skæbner, og det største spørgsmål, vi mennesker har til Gud, er vel i virkeligheden »Hvorfor?«. "

"Min erfaring er også, at det hjælper at gøre skæbnen personlig, altså at turde sige »Gud« i stedet for det mere upersonlige »skæbnen«. Vi bliver simpelthen for venlige, når der kun er en upersonlig magt at henvende sig til."

Skæbnen er ikke altid positiv

Faktisk mener Signe Malene Berg, at vi er blevet for fokuserede på at gøre skæbnen til noget positivt.
"Ofte har vi alt for travlt med at tillægge alting mening og forsøge at vende det negative til noget positivt.

Det ligger også i sproget. Vi siger »Hvad du ikke dør af, gør dig stærkere« og »modgang modner.« Mennesker, der har været igennem en hård periode, lægger deres liv helt om for at give modgangen mening, og mange mener, at det onde ikke er rigtig ondt, fordi det nok alligevel er godt for noget.
Den opfattelse vil jeg gerne ridse lidt i. Det onde, lidelsen, skal have lov til at have den dybde, det nu har, og det er vigtigt at acceptere, at ikke alting har en mening," slutter Signe Malene Berg af.