Trafficking: På arbejde med prostituerede ...

Det er torsdag aften midt i København på Reden International og Reden Københavns natcafé. Personalet gør sandwich, te og kaffe klar. Tænder stearinlys og sætter skåle med kiks og frugt frem på sofabordene. Lokalet er hyggeligt og lyst, selv om det ligger i kælderen og er småt. Der er tre sofaer med tæpper, tv, et lille spisebord, et tekøkken, et computerrum, et toilet og et lægeværelse.

Reden og natcaféen - et tilbud til prostituerede
Klokken 22 åbner Natcaféen. Det er et tilbud til udenlandske prostituerede, der arbejder på gaden om natten. Her kan kvinderne hvile, få lidt at spise og drikke. De kan tale med socialarbejdere og booke tid til læge. Rigtig mange af kvinderne har ikke anden mulighed for at få lægekonsultation, fordi de opholder sig illegalt i landet, så tilbuddet er populært.

En succes lukkes ned ...

Natcafeen drives af Reden International i samarbejde med Reden København. Men det er en stakket frist.

For trods stor succes og skyhøje besøgstal siden åbningen i januar 2013, er Natcafeen nødt til at lukke. Der er givet afslag fra flere fonde, så tilbuddet kan ikke længere løbe rundt.

Men Reden International og Reden København har ikke givet op. De kæmper for at skaffe midler til at kunne fortsætte med driften af Natcafeen.

Forbandelser og eder fra hjemlandet
Kvinderne plejer at dukke op omkring midnat, og der er ofte fuldt hus frem til klokken fem, hvor cafeen lukker. Gennemsnitligt besøger 33 kvinder cafeen på en nat. Og de er alle afrikanske, primært nigerianske, fortæller projektleder, Svala Heiberg.

Østeuropæerne arbejder primært på gaden om dagen, mens de afrikanske kvinder arbejder om natten. De bliver ikke overvåget af deres bagmænd på samme måde, som østeuropæerne. De holdes i skak af juju-eder ...

Juju-eder er sandheden
Juju-eder er eder eller løfter lavet af lokale juju-præster. En udbredt tro og praksis blandt flere afrikanske befolkninger. Bryder kvinderne deres juju-ed og stikker af fra gaden, livet som prostitueret og gælden til bagmændene, rammes både de og deres nærmeste af alverdens ulykker. En juju-ed er ikke diskuterbar. Den er ligeså sand, som det faktum, at solen står op.

Prostituerede, parykker og bling-bling
De to første to piger, der ankommer, er meget unge. Måske er de ikke engang fyldt 20 år. Den ene har langt flettet påsat hår, leopard-pandebånd og bling-bling sko på. Den anden pige bærer paryk med langt glat hår på. Hun er ny, fortæller en af medarbejderne. Begge piger fniser og går som det første i tøjskabet, hvor der er genbrugstøj. De drikker te, inden de igen går på gaden. Med jævne mellemrum dukker de op i cafeen resten af natten.

Vesten kan lokke med penge
Ofte ved kvinderne ikke selv, hvor gamle de er. De kommer fra fattige egne, og de er typisk rejst til Europa for at tjene penge til børn og familie i hjemlandet. Næsten alle har bagmænd eller kvinder, som enten har lokket dem med udsigt til gode jobs i servicebranchen eller tvunget dem - med hjælp fra deres egen nærmeste familie.

Og andre ved godt, at de skal arbejde i prostitution, men bliver lokket med falske løfter om svimlende summer penge. Når fattigdommen er enorm og kvinden ikke aner, hvordan hun skal brødføde sine børn, kan fristelsen om det rige vesten virke lokkende. Disse kvinder kender ikke sandheden om arbejdet og gældens reelle omfang.

Kønssygdomme og konsultation
Kvinderne strømmer ind. De spiser, taler og griner. De spejler sig og retter på make-uppen. De sætter hår og ser tv. Nogen hviler på sofaerne. De knipser med fingrene af personalet og fortæller i bydeform, hvad de vil have at spise og drikke. Sådan er jargonen. De fisker kondomer op fra en stor krukke propfyldt med alle slags. Til oralt og vaginalt brug. Der er kø omkring kalenderen, hvor lægekonsultationer uddeles. Maveproblemer, udslet og blodprøver. Aborter og kønssygdomme. Det er hverdagskost i lægeklinikken.

Smukke kvinder til salg
Kvinderne er slanke og sexede, de fleste af dem. Unge, smukke, sminkede ansigter med kridhvide smil og don't-fuck-with-me-attitude. Var det ikke for plastiktasker, plastikparykker og plastiksko, ville de ligne ikoner som Beyoncé og Rhianna.

STØT REDEN INTERNATIONAL HER!


Hjemløs og forarmet
Julia sidder og sipper til sin varme te. Hun spiser en toast langsomt, mens hun fortæller sin historie. Hun stammer fra Uganda, men har boet i Italien flere år, inden hun kom til Danmark i 2012. Hun bor på gaden, fordi hun ikke har noget hjem for tiden. Rengøringsjobbet har hun mistet, og må derfor arbejde på gaden om natten.
"Hvis jeg bare havde et sted at bo, kunne jeg måske begynde at tænke positivt om min fremtid," siger hun.

Frustrationen står malet i hendes hærdede ansigt. En skrigende blå øjenskygge og en billig paryk, der sidder alt for langt tilbage til at ligne noget som helst ægte, fremhæver hendes skrækkelige skæbne. Hun er noget ældre end de andre kvinder, og hun er mærket af psykiske og fysiske problemer. Hun taler lavt og langsomt på gebrokkent engelsk. Hendes ene hånd hviler på en knaldrød laktaske prydet med nitter.

Frirummet blandt stripbarerne
Natcafeen har til huse i Reden Internationals drop-in center på Colbjørnsensgade på Vesterbro. Den ligger midt i mellem hoteller og dansebarer med blinkende neonlys og facader, hvor gigantiske billeder af afklædte piger lokker interesserede inden for til drinks, dans og strip.

Politiet på trapperne ...
Pludselig vælter fem piger vælter ind af døren.
"Police, police, police, " råber de, og ånder lettede op, da døren lukkes bag dem. De er bange for politiet, fordi de opholder sig ulovligt i landet, og risikerer at blive arresteret. Juju-ederne hænger over hovedet, de skal tjene penge til bagmænd og familie, og de får sjældent meget ud af at fortælle politiet deres handelshistorie. Ingen vidnebeskyttelse og ingen opholdstilladelse. Kun en hjemsendelse til at land, hvor bagmænd, fattigdom og fordømmelse over livet som prostitueret venter.

Et sexkøb
Der er stille og ret øde på gaden foran Natcafeen. Det er en rolig nat. Pigerne har ikke mange kunder. En dørmænd foran en af dansebarerne står og ryger en cigaret i stilhed. Et par piger, der kommer fra Istedgade, går mod natcafeen. På den anden side af gaden kommer en mand gående. En af pigerne løber hen over gaden. Hendes lange, sorte, bølgende hår flagrer efter hende.

For 500 kr. sex
Hun passer manden op på fortovet, men han holder en hånd op, som fortæller, at han ikke er interesseret. Men pigen giver ikke op. Manden stopper op, og de begynder at tale sammen. Efter et par minutter rækker manden kvinden en pengeseddel, der på afstand ligner en 500 kroneseddel. Snakken udvikler sig til noget, der ville ligne en flirt i et andet scenarie. Manden begynder at røre ved kvindens hår, hendes krop og griner opløftet. Al afvisende kropssprog er forsvundet. Manden ligner en nabo, en far, en ægtemand, en kollega eller en kæreste. De går sammen ud i natten mod Istedgade. En handel er foretaget, og skal gennemføres.

Hvem køber sex?
Det er alle typer af mænd, der køber sex af kvinderne, i følge personalet på Natcafeén. Både den unge pæne fyr, den ældre mand, håndværkeren, indvandreren og forretningsmanden.
"Jeg er tit blevet chokeret, når jeg ser, den unge, smarte hipster, der på vej hjem fra en bytur i Kødbyen, samler af en disse kvinder op. Jeg tror, at de unge fyre finder de afrikanske piger eksotiske og spændende. Og måske tænker de slet ikke over, at de kan være her under tvang", fortæller Ea Elsbøl, der er socialrådgiver i Reden International og ny leder af Exit-kollegiet.

Fremtiden …?
Personalet har tjek på, hvem alle kvinderne er. Er der en ny med vanegængerne, spotter de det straks. Kvinderne er tydeligvis trygge ved personalet, som de krammer, som var de veninder. Men de er triste over, at Natcafeén lukker. Hvor skal de nu gå hen, når de har brug for en pause? Hvad gør de til vinter, når minusgraderne sætter ind?

Faktisk er her ret hyggeligt i Natcafeén. Der er smil, snak og venskabelig stemning. Det er et frirum. For ude på gaden venter den barske realitet. Sex med mænd for penge. Fattigdom. Livet som fremmed i et land, man hverken er accepteret i eller har forudsætningerne for at integrere sig i. Savn af børn og familie. Men måske også håbet om en bedre fremtid. En dag ...