Tine Bendixen: Veganer? Mere, end du aner

Nu er gode dyr rådne. Har lige læst, at kødspisere er de nye rygere. Har aldrig røget, men KØD? Oh yes, jeg har vel indtaget en ko eller to i løbet af mit liv. Plus det løse. (I den mere kuriøse afdeling: Jeg har også spist zebra, giraf, krokodille og kænguru. Og frøer). Men det er so last year at være kødspiser. Faktisk værre end det. Her, hvor veganer-, vegetar- og flexitar-bølgerne skyller ind over os, får kødspiserne tildelt en pæn portion skyld for at være ansvarlige for klimabelastende drivhusgasser udløst af dyreprutter og for at være en belastning for sundhedsvæsenet – bacon er nærmest en invitation til tarmkræft – og så har de bare dårlig madsmag. Det er tacky at spise dyr. Ondt egentlig.

Så jeg kunne pludselig sætte mig ind i, hvordan det har været at være ryger i de seneste år. Jaget vildt ...

Det mærkelige er, at jeg selv i stigende grad har fået ulyst til at spise kød. Når jeg står i supermarkedet, kan jeg pludselig godt føle mig lidt utilpas ved synet af de store kødklumper. Det huer mig ikke. Faktisk vil jeg helst ikke indrømme det, så jeg vil godt lige bede dig om ikke at sige det her til nogen. Jeg vil nemlig helst ikke beskyldes for at melde mig under fanerne hos dem, der synes, det er forfærdeligt at spise noget, der har været levende, eller tages til indtægt for et politisk statement om, hvor klimaødelæggende det er. Etisk Råd var for nylig ude med et krav om, at kød skulle særbeskattes af hensyn til klimaet. Uagtet at danskernes kødindtag ikke kan beskyldes for noget, der bare ligner en markant del af de danske drivhusgasser. Vi taler, så vidt jeg kan regne, under en tiendedel, og vi er sølle 5,5 millioner mennesker i en verden med 7 milliarder mennesker. Hvem sagde symbolpolitik? Og hvorfor kom det ikke som nogen overraskelse, at Mickey Gjerris, medlem af Etisk Råd og leder af arbejdsgruppen, er vegetar?

LÆS OGSÅ: Sådan får du nok som vegetar

Jeg vil gerne have min midlertidige kødlede i fred, jeg gider i hvert fald ikke få ros for IKKE at spise kød – for det er jo dér, vi er, ikke? Vis mig dit køleskab, og jeg skal sige dig, om du er et godt menneske ... Det er ikke engang nok at være vegetar. Veganere er det nye sort. Nogle opnår heltestatus. Læste lige om canadiske Christine Loughead, der kastede sin kærlighed på en levende hummer i sit lokale supermarked i Ontario og besluttede sig for at redde den fra kogedøden. Hun købte den, fik den transporteret 3.000 kilometer og sat ud til sine artsfæller i Atlanterhavet. Hun betalte gladelig det par tusinde kroner, det kostede hende at få Lobby Joe, som hun havde døbt den heldige hummer, hjem i live, og græd af glæde, da det lykkedes.

På en eller anden måde er det bare for meget, ikke? Men hvis det alligevel er dér, vi er på vej hen, i Paradis, hvor ingen æder hinanden (heller ikke de kannibaler, som muligvis stadig findes blandt isolerede stammefolk), er der godt nok potentiale til mange redningsaktioner i fødekæden. Østers. Muslinger. Og rejer. Som ligger og gisper i supermarkederne og bare venter på en behjertet vegansk sjæl, der vil købe dem og sende dem på den lange rejse tilbage i havet i stedet for – oh skræk – at spise dem. Bliver fiskespisere også de nye rygere? Og hvad så med alle de insekter, FN anbefaler, vi skal spise for at kunne brødføde verden? Græshopper, biller, kakerlakker, orme, Noma-myrer og larver har vel også et liv? Bliver det i det hele taget dårlig stil at spise noget som helst andet end grøntsager, som jo ret beset også er levende, og hvad skal vi SÅ spise? Perspektivet er svimlende. Jeg har hørt om en mand, der levede i årevis af kosmisk energi, men jeg ved ikke, om det holder i længden ...

Tror bare, vi skal slappe af med at have meninger på hinandens vegne, og spise, hvad der passer os. En gang imellem får jeg trang til bistro-klassikeren: En stor, velhængt bøf, håndskårne fritter, salat og et svingende glas rødvin. Og jeg gider ikke skamme mig over det.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk

Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk