Kan man blive for gammel til kærlighed? Dumt spørgsmål, tænker du måske, for selvfølgelig kan man ikke det. Men det er der åbenbart nogle, der synes.Jeg er faktisk ret vild med DR’s ”Gift ved første blik”. Der er noget dybt fascinerende over programmet, fordi det går til opgaven med grundighed, samtidig med at det pirrer seerens romantiske side – man HÅBER hver gang, det lykkes for parrene. Det er reality-TV med tyngde. Og har efterhånden også en vis succesrate. Der kommer faktisk par ud af det. Som også bliver sammen. Hurra – og så det lange! Men. For nylig søgte DR deltagere til programmet igen. Og så var det, jeg blev stram i betrækket – som til daglig ellers har sine rynker, jeg er ikke 57 år for ingenting … Det, der pikerede mig, var aldersgrænsen: 60 år. Man skulle simpelthen ikke finde på at søge om at blive castet til ”Gift ved første blik”, hvis man var over 60. Den nedre aldersgrænse var 25. Det forstår jeg bedre – man skal trods alt lige have forsøgt sig lidt på kærlighedsmarkedet, før man kan putte sig selv i kategorien: ”Vil vældig gerne finde en kæreste, men har vældig svært ved det”. Men en øvre grænse på 60 år? Vi har singlerekord i Danmark, aldrig har så mange levet alene – og det inkluderer altså også mennesker over 60. Skulle der mon ikke blandt de 60+-årige enlige findes nogen, der gerne vil finde en at dele livet med? Vi lever også længere og længere, vi skal efterhånden også arbejde, til vi er langt op i 70’erne, og på de danske plejehjem er beboerne gennemsnitligt 84 år, når de flytter ind, så det giver for mig simpelthen ingen mening at udelukke folk over 60 fra at kaste sig ud i at finde kærligheden. Medmindre. Medmindre dem, der caster til programmet, er så unge, at de ikke kan forestille sig, at nogen over 60 overhovedet kan eller vil have et kærlighedsliv eller et sexliv? Eller – oh skræk – at folk over 60 ikke ser pæne nok ud på TV? Kan det være forklaringen? LÆS OGSÅ:
Test dig selv: Hvilken Gift ved første blik-type er du? Efterhånden forstår jeg bedre og bedre hollandske Emile Ratelband. Han er så megatræt af at være 69 og føle sig meget yngre og samtidig føle sig udelukket fra en masse ting både arbejdsmæssigt og kærlighedsmæssigt alene på grund af sin alder, at han sidste år gik til domstolene for at få lov til at ændre sin fødselsdato, så han kunne være 49 i stedet for 69. Når man kan ændre køn og navn og alt muligt andet ved sig selv – hvorfor så ikke også alder? Lægerne siger endda, at han faktisk har krop og fysik som en mand i 40’erne, så de 20 års minus på dåbsattesten ville bare få det hele til at hænge meget bedre sammen, mener Emile Ratelband. Han fik nej i en hollandsk retssal i december 2018, men han har tænkt sig at gå videre med sagen. Jeg venter i spænding: Måske KAN man blive yngre, jo ældre man bliver …
Indtil videre er der ingen vej udenom: Jeg er 57 år. Så jeg kan stadig lige nå at blive castet til ”Gift ved første blik”. Heldigvis er jeg så også gift, så det er ikke nødvendigt at prøve lykken. For det virker ærlig talt underligt at få prædikatet ”tæt på lukketid” sat på sig i min alder. Vi har for tiden travlt med at fortælle hinanden, at 40 er de nye 30, 80 er de nye 70 – og 60 er de nye 50. Fint. Min jævnaldrende veninde og jeg er f.eks. rørende enige om, at vi er 46. Indeni. Alder handler nu i langt højere grad end på min farmors tid om, hvor gammel man selv føler sig. Men hvad hjælper det, hvis aldersdiskrimination – som DR’s casting til ”Gift med første blik” – alligevel sender folk, der har 20-30 år eller mere tilbage af livet ud af loop? Kærlighed har som bekendt ingen alder.
