Tine Bendixen: Hver ting til sin tid

Hvor mange ting ejer du? Selv om du muligvis er en af dem, der elsker simple living og mega-minimalisme, tør jeg vædde med, at du har mere end 35. Jeg har lige læst i Weekendavisen om en amerikansk professor, der ikke havde mere end 35 ting. Tøj inklusive! Den historie har sat sig fast. For et års tid siden havde professoren stort hus og to biler, men som del af et forsøgsprojekt på universitetet, hvor han arbejder, solgte han alle sine personlige ejendele for en dollar stykket og flyttede ind i en ombygget affaldscontainer på universitetsområdet. Han har aldrig været lykkeligere. På sine sådan cirka fire kvadratmeter med tag over hovedet, seng, reol og en enkelt stueplante. Hvad mere har et menneske brug for? Han har, som de siger i madprogrammerne, ”snydt lidt”, for han har hverken køkken eller bad i containeren, han bruger universitets faciliteter, og så tæller normale naturnødvendigheder som gryder og toiletbørster jo ikke med i tings-regnskabet. Men alligevel. 35 ting? Det er godt nok få. Kig f.eks. lige ned ad dig selv og tæl efter: Hvor mange smykker og stykker tøj har du på lige nu? Og et slag på tasken (som du sikkert har flere af ...), hvor mange ting har du i alt – gamle glansbilleder, julekugler og søm og skruer inklusive? Universitetsprofessoren havde oprindelig omkring 1.200 ting, hvilket jeg personligt mener er ret – lidt. Den enkle livsstil er jo ikke noget nyt fænomen. Nonner og munke har gjort det i hundredvis af år: Valgt det asketiske klosterliv med krucifiks og hård, cølibatisk briks. Det skulle vist give en nemmere og renere adgang til Gud ikke at være tynget af gods og guld til at tage opmærksomheden. LÆS OGSÅ: Renée: Hvorfor skal vi være lykkelige hele tiden? I dag handler det sjældent om at vælge Gud, når folk vælger at leve enkelt, udsmidningsprocessen handler nærmere om at vælge sig selv. For behovet for det enkle liv kan – hvis jeg må være lidt perfid, og det må jeg – også snildt udspringe af mig-mig-mig-kulturen: Jeg vælger min overflod fra og ejer meget lidt, derfor er jeg meget. Se mig! Hvilket jeg garanteret kun siger, fordi jeg selv er så samler-agtig, at det er et spørgsmål om tid, før jeg bliver castet til et af de dér hoarding-programmer om mentalt udfordrede mennesker, der har stablet så meget op omkring sig, at de kun kan bevæge sig rundt i deres hjem via sindrige gangsystemer, og finder både indtørrede katte og mumificerede ægtefæller, når de endelig får ryddet op ved hjælp af skraldemænd og psykologer ... Jeg har altid ment, at for ryddelige hjem og for rene skriveborde var tegn på for meget rod i hovedet. Det er en ret bekvem og ret dårlig undskyldning. For uanset hvad er det helt sikkert sundt nok at få vendt bunkerne bare en gang imellem. Sidst jeg selv gjorde det, fandt jeg en hel del tøj, jeg havde glemt jeg havde. Noget af det med prismærker på. Av. Hvis man ikke orker den helt store oprydning for at forsøge at finde sig selv i rodet, kan man overveje professormodellen: At sælge hele møget til en femmer pr. del og flytte i campingvogn. Man må jo lade professoren, at han faktisk ved, hvad han taler om. Han har solgt alt overflødigt fra, og konklusionen er, at han faktisk føler sig lykkelig i sin lille primitive metalæske, for han synes, han har fået mere, end han har afgivet. Det er lige præcis den del, jeg har hæftet mig mest ved. Det minder om somrene i min farmor og farfars sommerhus. Det var på 9-10 kvadratmeter. Der var klart mere end 35 ting i huset, men ikke meget mere. Der var hverken rindende vand eller wc. Men der var havudsigt. Topromantisk simple living med fællesdas oppe ved købmanden. Og absolut kun muligt i juni, juli og august. I længden vil selv professoren vel også savne en ting eller to, når romantikken er gået af det primitive. For der er drøm. Og der er virkelighed. Det forlyder ifølge Weekendavisen, at et menneske kan leve fint på 17 kvadratmeter, og så er der endda også plads til både bad og køkken. Spørgsmålet er bare, hvor i alverden man gør af alle sine sko? LÆS OGSÅ: Bliv guidet af skyggecoach og forfatter Pernille Melsted til at se på hvad der står i vejen for, at du kan skabe forandringer, du ønsker dig?