Tina Splidsboel: Google min bare

Jeg har fået en ny ven. Han hedder Henri, og han er hæmoride. Sådan en graviditet kan føre mange gener med sig, men jeg måtte heldigvis nøjes med Henri. Da Henri jo er en af den slags venner, man helst er foruden, så måtte noget gøres. En opringning til min læge på 61 år foregik nogenlunde således: ”Hej Keld, jeg har fået en hæmoride. Jeg har læst mig frem til, hvilken creme jeg skal bruge ...”. Lægen lyttede slet ikke til min ellers grundige Google-research og svarede i stedet det her: ”Jeg kan sagtens udskrive recepter på nogle dyre cremer, men det bedste råd, jeg kan give dig, det er at duppe den med rødvin.” Min reaktion: ”Tager du pis på mig, Keld?”. Det gjorde Keld faktisk ikke. Så jeg fandt en moden chilener frem fra vinhylden, som blev en del af mit daglige ritual. Jeg er vild med at have en rutineret og erfaren læge, der ordinerer daglig rødvin til mit numsehul. Og det er et råd, jeg aldrig ville have googlet mig frem til. Google er et glimrende værktøj, men det er også et farligt et af slagsen, fordi det underminerer de autoriteter, vi har i samfundet, såsom Lægen. Når vi ringer til Lægen, har mange af os forinden googlet symptomer, stillet vores egne diagnoser og fundet frem til det rette medikament, vi rask væk beder Lægen udskrive en recept på. Indrømmet, jeg er selv en yderst aktiv googler og drager hurtige konklusioner ud fra til tider tvivlsomme Wiki-sider og alskens netfora. LÆS OGSÅ: Emma holdt netfri i en uge og fik mere overskud Jeg kender lærere, der af forældre bliver beklikket på deres faglighed, når en frustreret far til et autistbarn har googlet sig frem til diverse bøger om syv intelligenser i klasseværelset og opfordrer til, at læreren da burde læse den bog, der er dukket op blandt top-10-søgeresultaterne. Mine pædagogvenner bliver også konstant udfordret af bedrevidende forældre, der har en meget håndfast mening om børnehavens pædagogiske linje efter en aften på Google. Jeg må lige understrege, at en aften på Google altså ikke kan måle sig med tre et halvt år på pædagoguddannelsen, fire år på lærerstudiet, eller jeg ved ikke hvor mange år på medicinstudiet. Og jeg kunne blive ved. Dette er ikke de eneste professioner, hvis skarpeste konkurrent er en reklamefinansieret søgemaskine ejet af ”onde kapitalister” i Silicon Valley. Snart er vi alle forvandlet til eksperter udi alle tænkelige fagkundskaber, hvilket er en skræmmende tanke. Indrømmet, jeg er ikke selv for god. Efter at jeg har født, har jeg fået en ny veninde, hvis eksistens jeg ikke kendte til, inden jeg blev mor. Den allestedsnærværende Helen har svaret på stort set alt omkring spædbørn. Hun er netsundhedsplejerske og min redning, når nattesøvn og amning driller. Hende har jeg også googlet mig frem til og debatterer de råd, jeg har læst, med min rigtige sundhedsplejerske, når hun kigger forbi. På den ene side er Google éns bedste ven, når hverdagsproblemer skal løses med det vuns klokken på-randen-af-sammenbrud midt om natten. Men pas nu på. For på den anden side er søgemaskinen en forbandelse, når det får os til at gå op imod autoriteter, der har taget årelange uddannelser for at kunne hjælpe alle os andre, som ikke har samme årelange uddannelser. Rigtige mennesker kan noget andet end amatørgeneralisten Google. Rigtige mennesker med en faglighed er specialister og har ofte mange års erfaring med et givent fag. Google er i vores digitale tidsalder ophøjet til det største sandhedsvidne af dem alle. Hvad blev der af respekten for fagligheden og anerkendelsen af hinandens forskellige kundskaber? Jeg vil gerne slå et slag for, at vi i fællesskab piller Google ned fra den piedestal, vi har opløftet søgemaskinen til, og sætter vores lid til rigtige mennesker – som min læge Keld. For tilbage til min (u)ven Henri, så hjalp rødvinen langt hen ad vejen. LÆS OGSÅ: Disse ting skal du passe på, når du køber julegaver på nettet