https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/camilla-kjems-3-kopi-2.jpg
Selvudvikling

Til alle de kvinder DU er!

17. april 2009
af Camilla Kjems
Hvad kan FEMINA, som andre dameblade og andre sites ikke kan? Hvad er det DU, kære bruger, kan få her hos os, som du ikke kan få andre steder? Svaret får du her

Kære læser

Hvad kan FEMINA, som andre dameblade og andre sites ikke kan? Hvad er det DU, kære bruger, kan få her hos os, som du ikke kan få andre steder? Svaret er enkelt: Vi skriver ikke kun til den smarte storbypige, den jordnære mor til 2, sekretæren, den hjemmegående husmor eller karrierekvinden, der bare vil til tops …

Femina er ikke - og har aldrig været - målrettet eller tiltænkt én bestemt type kvinde, men er derimod en ambition om hele tiden at nære og inspirere alle de mange sider, en kvinde og et kvindeliv rummer. For som en klog mand engang sagde til mig:

"Kvinder er som en amaryllis. Netop som man tror, de står i fuldt flor, folder der sig endnu en blomst ud og blotter en hel ny og smuk side af dem!" Smukkere kan det vist ikke siges.

Så kære læser: Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er - så velkommen her! Femina er et blad og et site, der går i dybden med både det indre og det ydre, sex og sundhed, kærlighed og karriere, mad og mode, ja, kort sagt: DIN hverdag, DINE drømme og alle de kvinder, du er!

Vi er glade og stolte af i denne uge at kunne lancere vores nye kampagne, der hylder alle jer kvinder derude. Nedenfor kan du se de fantastiske små film - og ikke mindst: Fortælle os om dig og dine ukendte sider.

Skriv løs, skriv løs. Og vær med til at vise, hvor mangfoldige og facetterede, vi kvinder er!

De kærligste hilsner
Camilla og hele Femina!

Se vores små film for FEMINA ved at klikke her

Se backstage-billeder fra reklamefilmene her

Læs også