Tænker du nok på dig selv?
Det er lidt af en myte, at kvinder ikke sparer op til pensionen. For det gør de faktisk. I stor stil endda. 77 procent af alle mænd på arbejdsmarkedet har en pensionsopsparing, mens tallet er 73 for kvinderne. Problemet er bare, at kvinderne sætter langt færre penge ind på kontoen end mændene. Det skyldes primært to ting: Kvinderne tjener mindre og arbejder færre år end mændene. Derudover spiller det også en rolle, at mange kvinder ikke anser det for særligt feminint at gå op i pension eller investeringer, og at de i højere grad tænker på at sikre deres børn økonomisk end sig selv. - Men den holdning kommer vi ikke særlig langt med, siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen. - Kvinder skal sætte sig selv i forreste række, når det gælder økonomi - og i særdeleshed pension. For hvis vi vil have mere at leve for, når vi bliver gamle, og dermed også sikre vores familie, gælder det om at være lidt mere egoistiske og tænke langsigtet.
De tre mest almindelige pensionsformer
Ratepensioner vinder frem
Danskerne vælger i stigende grad at sætte penge i ratepensioner. I 2007 gik fire ud af ti kroner, indbetalt til pensionsselskaberne, til en ratepension. For ti år siden røg kun en ud af ti kroner ind på en ratepension. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Livslange pensioner står dog fortsat for den største del af indbetalingerne til pensionsselskaberne. Ratepensionerne har i løbet af de sidste ti år særligt vundet terræn på bekostning af kapitalpensionerne. På ti år er indbetalinger til ratepensioner i pensionsselskaber steget fra godt fire mia. i 1998 til knap 30 mia. i 2007. I samme periode har kapitalpensioner stort set ikke været i fremgang, men har ligesom for ti år siden indbetalinger for 10-11 mia. kr.
Kapitalpension
Udbetales på én gang med en afgift på 40 procent til staten. Beløb op til 44.500 kroner er fuldt fradragsberettigede. Kapitalpensionen er en god idé, hvis man har brug for en stor portion penge den dag, man går på pension. Nye regler giver dog også mulighed for at få udbetalt kapitalpensionen i mindre bidder, for eksempel en gang om året i tre år.
Ratepension
De fleste vælger en ratepension, der udbetales i månedlige ydelser i 10-25 år og beskattes som almindelig indtægt. Beløb op til 44.500 om året er fuldt fradragsberettigede. Forpligter man sig til at sætte beløb over 44.500 kroner ind om året, kan man også få fuldt fradrag for indbetalingerne, hvis det sker i en periode på ti år, og det er det samme beløb hvert år. Den helt store fidus ved en ratepension er at indbetale pengene, mens man betaler topskat og få udbetalingerne, når man som pensionist typisk betaler mellemskat. Mange foretrækker dog ratepensionen alene af den grund, at de ønsker et fast månedligt beløb udbetalt - ligesom da de var i arbejde.
Livrente
Udbetales som ratepensionen i månedlige ydelser, men med den forskel at udbetalingerne fortsætter til den dag, man dør. Tidligere kaldte man livrenten et hasard-spil, da man jo ikke ved, hvor længe man lever - og om man derfor får »fuld valuta« for pengene. For eventuelle arvinger får ikke del i de resterende penge, hvis personen dør tidligt. Til gengæld kan livrenten være en »rigtig god forretning«, hvis man bliver meget gammel.
Begivenheder, der har indflydelse på din pension
Du skifter job
Hvis dit nye job har en aftale med et andet pensionsfirma, kan du enten vælge at få overført pengene (jobskifteaftale) eller lade dem stå. Der er ikke noget i vejen med at lade dem stå, men fordelen ved at samle dine pensioner ét sted er, at du får et bedre overblik.
Du bliver gift
Du bør sikre dig, at både du og din mand har en fornuftig dækning i tilfælde af død, så den af jer, der bliver alene, kan blive boende i jeres fælles hus. Undersøgelser viser, at især kvinder ønsker at blive boende i nærmiljøet af hensyn til børnene. I det hele taget er »den gode pension« en, som sikrer dig, både når du går på pension, og hvis der sker dig noget inden den tid. Ud af 100 kvinder vil 47 statistisk set enten dø eller blive invalide/tabe erhvervsevne, inden de fylder 67 år.
Du får børn
Hvis du stifter familie, kan du overveje, om dækningen ved din død skal være større. Man kan tegne en såkaldt »børnepension« som tillæg til sin pensionsopsparing. Hvis du dør, betyder det, at dine børn får udbetalt et månedligt beløb, der varetages af barnets værge/anden forældre. Det er muligt at fastsætte beløbet, så det holdes under frikortdækningen. På den måde skal barnet ikke betale skat af pengene.
Du bliver skilt
Pensioner deles ikke længere ved skilsmisse - hver part tager sin pension med sig. Men ved at oprette en ægtepagt kan man stadig aftale at dele pensionerne.
Du har ikke længere forsørgerpligt
Når du ikke længere har hjemmeboende børn, er tiden måske inde til at skyde flere penge ind på din pensionsopsparing.