Selvudvikling

Store drenge burde også græde

20. december 2012
af Renée Toft Simonsen
Mens antallet af kvinder, der begår selvmord, er nogenlunde det samme i alle aldersgrupper, så vokser antallet af selvmord hos mænd dramatisk, fra de er omkring 70 år

Jeg læste for nylig i Psykiatribladet, at mens antallet af kvinder, der begår selvmord, er nogenlunde det samme i alle aldersgrupper, så vokser antallet af selvmord hos mænd dramatisk, fra de er omkring 70 år. Ældre mænd udgør faktisk den gruppe i samfundet, der hyppigst begår selvmord. I 80-årsalderen er der fem-syv gange så mange selvmord blandt mænd som blandt kvinder. Forskning har vist, at mænd kan have en tendens til at trække sig væk fra nære familiemedlemmer, når de er kede af det eller har problemer. Og en af grundende til, at de gør det, kan være, at drenge og mænd gennem livet har mødt sociale normer om, at store drenge græder ikke. Mænd har oftere end kvinder opfattelsen af, at de må klare sig selv, og at de skal være uafhængige af andre. Når disse normer bliver integreret, kan det være vanskeligt for en mand at gøre plads til at være ked af det eller bede en nær person om hjælp. Måske skal han endda skjule, at noget er galt - så kan det være nemmere at trække sig væk og ind i sig selv eller bare benægte, at der er noget galt og afvise, hvis nogen forsøger at hjælpe. Mange mænd kan ifølge psykiater Svend Aage Madsen faktisk gå så langt som til at have en forestilling om, at løsningen på deres problemer kan være at trække sig væk fra deres nære relationer, nemlig med tanke på, at hvis jeg kunne få lov til at være i fred, være fri for de andre, så ville mine problemer gå væk. Renées klumme i sidste uge: Drop stress - husk at holde fri For os kvinder kan den måde at reagere på synes underlig ... det var i hvert fald, hvad jeg selv sad og tænkte, da jeg læste om det. For hvis jeg har det skidt, eller jeg har et problem, jeg ikke lige synes jeg kan knække koden på, så er det første, jeg gør, næsten altid at diskutere det med min søster, min mor eller en veninde. Jeg gør fuldstændig det modsatte af at trække mig væk fra andre, derimod søger jeg selskab og "nogen", der kan trøste, lindre eller få mig til at tænke på noget andet. Det er jo en velkendt sag, at kvinder og mænd er uendeligt forskellige: At mænd ikke gider snakke, hvorimod kvinder elsker det, er jo også et mantra, de fleste er vokset op med. Men det er alligevel voldsomt at tænke på, at den forskellighed i socialitet bl.a. kan munde ud i, at man som ældre kan isolere sig så meget, at det kan ende med, at man tager sit eget liv. Værd at tænke over, synes jeg - måske især for alle os, der har drengebørn? Kærlig hilsen Renée